- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
754

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Einar Christiansen - Woldemar (Viggo Holm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det paa Opførelse ikke beregnede Drama »Cosmus«, to
Dele med et Mellemspil (1897), bliver Flugten højere
og Synsfeltet udvidet næsten til det Ubegrænsede. Den
nulevende Menneskeslægts, det nuværende Samfunds
fortvivlede Tragedie føres frem i en Række gribende
Scener, og der skimtes et slørdæmpet Udblik til et
fjernt Utopien, hvor efter Blodstid og Graadstid »den
Navnløses« Rige skal grundes udelukkende paa indbyrdes
Tillid, uden noget selvisk Hensyn. Visse Partier af
det omfangsrige Digt minde om Bjørnsons profetiske
Pathos, andre om Strindbergs grufyldte Symbolik,
men ved selvstændige Tanker i selvstændig Form hævder
Forfatteren helt igjennem sin Ejendommelighed.

Den første af Christiansens to store Fortællinger:
»Joppe, en ung Kvindes Historie«, 1889, giver med
Finhed i Opfattelsen af Pigenaturens lønlige Rørelser
og omhyggelig Kunst i Gjengivelsen af de afgjørende
Karakterytringer et Billede af et ungt kjøbenhavnsk
Pigebarns Opvæxt uden en Moders vejledende Ømhed og
uden en Faders praktisk forstaaende Omsorg; overladt
til sit eget Instinkts dunkle Rørelser maa hun selv
finde sig tilrette med mødende Spørgsmaal og
Vanskeligheder og stride sig gjennem Vildfarelser
frem til Klarhed og Tryghed. Der er megen ægte
Følelse og meget godt Humeur i denne Skildring af et
Ungdomsliv og dets Episoder. »Hjarl«, ligeledes »en
Ungdoms Historie« (1894), giver Billedet af en
kjøbenhavnsk Patricierfamilies Slægtsgang; der er
utvivlsomt endel tilsløret eller omdigtet Selvbiografi
i denne Fortælling om udviklede Kulturmenneskers
Forhold indbyrdes og udadtil, og særlig Hovedpersonens
Kunstnerkamp turde have den virkelige Oplevelses Baggrund.

Under Pseudonymet Woldemar gjorde VIGGO HOLM
(25. Oktober 1855-20. August 1899) sig bekjendt
ved en Række Pasticher i gammel Krønikestil, mest
korte Historier fra Reformationens og det paafølgende
Aarhundrede, gjengivne i en Slags Efterligning af
Tidens Sprogtone. Han debuterede 1884 med en lille
Samling »Drilske Smaarim« - svage Pointer og
ufuldkomne Vers. 1887 udkom den første Samling
»kuriøse Historier« »Fra Hexernes Tid« og 1896 en ny
Række »Kuriøse Historier fra Hexernes Tid.« De ere
udgaaede fra en ironisk Betragtning af Tilværelsen,
men Ironien er latent, bunden i selve Emnerne til
disse smaa Skildringer af en svunden Tids grufulde
Overtro og barske Sæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free