Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Meyer - Carl Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begynderen i den novellistiske Bygningskunst;
bedre konstrueret er »Ringe Dage, Interieurer fra
Halvfjerdserne«, der ogsaa i sin Satire søger
betydeligere Formaal end den rent personlige
Skildring; den tager Sigte paa politiske og sociale
Forhold ud fra det Standpunkt, Hovedpersonen indtager,
naar han ytrer: »Jeg troer, at som det gik mig,
er det gaaet hele det danske Folk. Vi har villet
springe Begyndelsen over. Vi er saa fantasirige,
at vi har troet paa den Fugl Fønix, der svinger
sig fix og færdig ud af Ægget. Vi kommer til at
begynde forfra. Derfor har vi faaet de ringe Dage.«
1890 udkom Novellen »Borgmesterens Datter«. -
Carl Møller (1844-98) var en ihærdig Deltager i
Tresernes og Halvfjerdsernes Studenterforeningsliv
og vandt sine litteraire Væbnersporer som Forfatter
af »Salskomedier«, der for en Del senere gik over
paa Privattheatrenes Scener (»Naar Katten er ude-«,
»De Forlovede« o. fl.); dette Mellemled førte ham
til en omfattende Virksomhed som Bearbejder af
fremmede Skuespil, for en stor Del i Forening med
hans Ven og Skolekammerat Villiam Faber og under
Firmabetegnelsen »Peter Sørensen« - »Trykt og Utrykt
af Peter Sørensens Efterladenskaber« udkom 1884.
En Række humoristiske Skildringer af kjøbenhavnsk
Borgerstandsliv, skrevne for »Nær og Fjern« og andre
Blade, samledes senere i tre Bind under Navn af
»Mørupperne«, men da havde han allerede vundet et
meget populairt Navn hos et særdeles stort Publikum
ved sin 1884 udgivne store Fortælling »Paa Farten,
kjøbenhavnske Billeder i Biendramme«, som ti Aar
efter forelaa i femte Udgave. Sit grundige Kjendskab
til Hovedstadens offentlige Liv havde han her
benyttet til en kalejdoskopisk Fremstilling af Farter
og Eventyr, Interieurer og Folkelivsbilleder fra det
glade Kjøbenhavn, i hvilke ethvert af hans Bysbørn
med Gjensynets Glæde maatte kjende sine egne Vinduer,
og som - bortseet fra deres Værd som humoristisk
Litteratur - have og endnu mere ville faae Betydning
som kulturhistorisk Skildring af et bestemt
Samfundsudsnit. Allerede i sit næste store Arbejde
»Ny paa Egnen«, 1887, havde Forfatteren dog skiftet
Terrain og henlagt sin Handling til landlige Omgivelser;
i sin følgende meget omfangsrige Produktion er det snart
Hovedstadens, snart Landlivets Forhold og Skikkelser,
han tager til Emne for humoristiske Fremstillinger, dog
saaledes at det selv i afsides Egne af Landet er
kjøbenhavnske Personer og Betragtningsmaader, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
