Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Andreas Rosenberg - karl Gustav Brøndsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1870-1900.
759
Brudd - sjælelig Krise - Resignation med
religieust Anstrøg (»han frelste sit Selv gjennem
Prøvelsens Luer«). Retskafne Vers, men uden stærkt
Personlighedspræg. 1883 opførtes paa det kgl. Theater
det lille Enaktslystspil »Fantomer«, og kort efter
fremkom »Hjarne«, Skuespil i fire Handlinger, spillet
paa Dagmartheatret ligesom de følgende Arbejder:
»Klytæmnestra«, Drama i fem Handlinger, 1889, »Under
Ideens Banner«, Lystspil i fire Akter, 1890, »Henning
Tondorf«, Skuespil i fire Akter, 1894, og »Dønvig
Præstegaard«, Skuespil i fire Akter, 1899. Rosen-bergs
sidste Arbejde for Scenen, »Det nye Aarhundrede«
(opført paa Kasino 1900), var polemisk rettet imod
den radikale Litteraturbevægelse, af hvilken han
er en udpræget Modstander, og tog navnlig Sigte paa
Modsætningen mellem Liv og Digtning hos dens lyriske
Bannerfører. - En anden overbevisningstro Bekæmper har
den litteraire Radikalisme i KARL GUSTAV BRØNDSTED,
født 12. April 1851, Adjunkt ved Aarhus Latinskole,
Hans første Arbejde, Fortællingen »I Bølgegang«, udkom
1878 under Pseudonymet Vetulus, indledet med et Digt,
der udtaler Forfatterens Program:
Jeg har hejset højt paa Mastetop som Flagdug: alle
Livets Idealer; jeg stryger ikke Flag, fordi en Trop
Kujoner, ræd for Faren, raaber Stop og villigt deres
Flag i Skarnet haler.
Fortællingen er et ungt Menneskes Historie; vi følge
Helten fra Barndomshjemmet gjennem Skoletiden til
Ungdomsaarene med deres Illusioner, Skuffelser,
Brydninger, Nederlag og sluttelige Oprejsning. Som
Fortæller hører Brøndsted ikke til de reserverede;
han giver sig i en ualmindelig Grad sin Fantasi
og Følelse ivold og overholder ikke ængsteligt
den episke Forms Krav. I hans Stil møder man ikke
sjeldent Vendinger og Udtryk, der røbe Paavirkning af
eller ialfald stor Kjærlighed til Dickens, og Side om
Side hermed en saa vidt dreven Subjektivisme, at man
ligefrem mindes om en Jean Pauls Fortællemaade. Han
holder af at tale med selv, han gaaer ikke afvej
en for lange Monologer og gjør en udstrakt Brug af
Brevmeddelelser, Dagbogsbekjendelser og dramatisk
formet Replikskifte. Disse Ejendommeligheder i
hans første Bog ere ikke Udslag af en mindre moden
Kunstbeherskelse; de gjenfindes ialfald i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
