- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
760

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - karl Gustav Brøndsted - Otto Martin Møller - Charles Gandrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de senere, hvad Livssyn og Menneskekjendskab
angaaer langt betydeligere Nutidsfortællinger: 1893
»Frihed« (andet Opl. 1890) med dens hvasse Angreb
paa Individualismen i den dobbelte Skikkelse af
grundtvigiansk og »europæisk« Emancipation fra Tugt
og Lovbundethed; 1895 »Fædrenes Synd« (to Oplag), en
kraftig bevæget Livshistorie paa Baggrund af social
og politisk Tidsskildring, og 1898 (næste Aar andet
Oplag samt tydsk Oversættelse) Romanen »Borretaarn«,
Forfatterens mest sluttede Bog, fængslende ved sit
Emne og løftende ved sin Tankegang. Som direkte
Satiriker optræder K. G. Brøndsted i »Smaa danske
Snobber«, 1896, som litterair Polemiker i »Bladet
fra Munden!«, to Oplag 1899, og »Kong Gelos,
eventyrlig Komedie i fem Optrin«, 1900. Der er
megen munter Skjemt i dette sidste lille Skrift,
men Forfatteren behandler dog vist Allegorien med for
stor souverain Magtfuldkommenhed, naar han fremstiller
selve Latterens Inkarnation som Offer for hypokondre
Stemninger. Eller kan han f. Ex. ogsaa tænke sig
Sorgens Genius i godt Humeur? - OTTO MARTIN MØLLER,
født 3. Oktober 1860, debuterede som Lyriker, skrev
ogsaa dramatiske Smaating, men har dog især som
Forfatter af Fortællinger og Romaner været meget
produktiv og for enkelte af sine Bøger havt en stor
Læsekreds, ikke alene herhjemme, men ogsaa - gjennem
Oversættelse - i Sverige, Tydskland og Holland. Hans
mest bekjendte Skrifter ere »Reformatoren fra
Galilæa, en Fortælling fra det gamle Palæstina«,
1885, og den fantasifuldt spændende Roman »Guld og
Ære«, 1895. Andre Bøger af ham ere »Forlovede
Existenser, Studier og Skizzer«, 1885, »Unge
Ægtefolk«, 1889, »Lys over Landet« 1892 og
»Overmennesker« 1897.

CHARLES GANDRUP (født 28. Juli 1847) udgav 1874
Tragedien »Periander«, der belønnedes af det
ærværdige Selskab til de skjønne Videnskabers
Forfremmelse, og 1877 »Savonarola«, dygtige
Arbejder af en ægte Digternatur, men i deres
Tilslutning til shakspeareske Mønstre uden den
rette personligt fængende Gnist. »Fem Digte«,
1880, indeholder bl. A. den stemningsrige
dramatiske Komposition »Alkestis« og Digtsuiten
»Niels Ebbesen«, sat i Musik af P.E. Lange-Müller.
Fra samme Aar er Digtet »Luzerner-Løven« og fra 1886
Festdigtet i Anledning af Efterslægtsselskabets
Mindefest. Aaret efter udkom de senere flere Gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free