- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
778

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I bære mig Bud til hende!
Duggen driver i Dale,
og Skoven stander i Pragt;
min Fingalsdronning derinde,
for Dig er det Fagreste lagt!
Solen og Lykken og Livet
de stander med Dig i Pagt.
Se Dig ud,
min viede Brud!
Luk op din Dør og lad ej den stænge!
Lyset leger paa Harpe - som Guld er de luftige Strenge!

»Excelsior« er i dramatisk Form, delt i fem
Handlinger, og Hovedemnet er den skotske Høvding
Hakons Kjærlighedsforhold til Hebridernes Dronning
Ragnhild, en kristen Helts Forelskelse i en hedensk
Kvinde, der af ham lærer at forstaa Kristendommens
Ophøjethed over den gamle Gudelære og som Fuldbyrdelse
af denne sin Omvendelse gjør Springet umenneskeligt
stort og vier sig - ikke til Hakons, men til Christi
Brud og bliver Nonne. Emnets Tragik, saaledes som
den søges udfoldet gjennem Handlingen, ligger dels i
den unge Helts skjæbnebestemte Lod: at han hele sit
Liv skal stride for Andre, imod sig selv, dels i den
Erkjendelse, hans Elskede gjennem Forstaaelsen af hans
Liv er kommen til: at Lykken ikke lader sig gribe ved
Efterstræbelsen af et dobbelt Maal - kun Fastholdelsen
af et enkelt fører opad - excelsior! Reflexioner
over disse Tanker optage Hovedpersonerne mere,
end det er vel foreneligt med Forestillingen om en
fjern Sagntids lidet sammensatte Menneskenaturer,
og give sig stundom Luft i Vendinger, der ganske
gjøre det af med den iforvejen kun svagt anslaaede
sproglige Oldtidsfarve, som naar f. Ex. den skotske
Helteyngling bruger et Udtryk som at »Tanken gaaer
over Bevidsthedens Tærskel« eller henfalder til et
sublimt Raisonnement som følgende:

Livet har gjemt sit Evighedsværd
i Kampen for Livet:
i Kræfternes Udfoldelse,
i Renhedens Bevarelse,
i Gjennembruddets Prøvelse,
i Tvivlens Besvarelse,
i Løfternes Opfyldelse,
i Lidelsens Forklarelse!
Thi Livets Strid med Døden
er selve Livet!

De dybe Gaader og de høje Tanker friste overhovedet
Fru Jenny Blicher-Clausen paa hendes Vandring mod
Digtningens Excelsior til Valg af Emner, som hun
ikke fuldt kan beherske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free