Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenny Blicher-Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilhed til at lodde Hjertets Dyb,
til engang at fatte Livets Mening,
Maalet for de fine Traades Løb
og Forgrening!
Da – naar alle Spørgsmaal faaer et Svar,
og naar Bitterheden blir til Mildhed,
giv mig Evighedens dyre Guld:
Giv mig Stilhed!
Themaet i »Violin« er Modsætningen og Brydningen, der
kan finde Sted mellem Livets og Kunstens Krav. Den
gamle Cremoneser, nedarvet i Slægten fra Led til
Led, er Symbolet for Kunstnergjerningen; Moderen
har aandet sit brændende Ønske ind i den, før den
er gaaet i Arv til hendes Søn, men han – født med et
værkbruddent Legeme – har andet Behov end Kunstens
Lykke, en anden Forestilling om Livets Værd: for ham
er det
tilhuse der, hvor Mennesker boer,
hvor Mand og Hustru for alle Dage –
Helg som Søgne –
mødes i Lys af Barnets Øjne,
hvor Gulvet trædes af varsomme Trin,
hvor Lampen tændes af bløde Hænder,
hvor det, den Ene neppe har tænkt,
som Væv af de fineste Traade spænder
tæt om den Anden! – hvor En er som To
og To er som En, til Livet ender!
Han bliver en stor Kunstner, men et ulykkeligt
Menneske, ukjendt med Glæden. Fortællingen om hans Liv
skrider frem fra Billede til Billede i hurtig Vexlen
– mere langstrakt end en omhyggeligere afvejende
Komposition vilde have tilladt, og noget trættende
paa Grund af Dictionens heltigjennem stærkt lyriske
Farve, der ikke har Plads for nogen Karakterisering
af Personen gjennem Talen og derfor maa savne ogsaa
denne Artikulation af den evigt rislende Strøm; (man
tage som Modsætning f. Ex. »Kjærlighedens Komedie«
eller »Per Gynt«). Men sit Ry som virkeligt Digterværk
fornægter »Violin« ikke, og dets store Yndest er
velfortjent. En lignende Succes – og maaske endnu mere
berettiget – havde den forudgaaende Bog »Inga Heine, en
Nutidsfortælling« (tre Oplag) med Motto: »Lidelsen er
en Livsværdi – ligesaavel som Lykken.« I kunstnerisk
behersket Stil er Forfatterinden – maaske til sin egen
Forbauselse – naaet højere her end i sine Vers.
Prosaens Krav til jevn og ædruelig Skildring har
beklippet hendes vide Vingefang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
