Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere Digtning - Alfred Ipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer det individuelle Forfatterpræg mere til sin
Ret mod Aarhundredets Slutning, end da det ved
Gjennembrudskampens Begyndelse gjaldt at stride i
sluttet Række. (Se om denne nyere Digtning C.E.
Jensens Karakteristiker af »Vore Dages Digtere«,
1898, og Aage Matthison-Hansens »Nutids-Lyrik, i
Udvalg med Biografier«, 1899.
Faa en Overgangsplads mellem det Nyere og det
Nyeste staaer ALFRED IPSEN, født paa Christianshavn
17. Marts 1852; hans Faders Navn var Buntzen, men
som »Kolerabarn« blev han halvandet Aar gammel
taget i Huset og senere adopteret af Pastor Ipsen i
Hobro-Egnen. 1872 blev han Student fra Aarhus og
fem Aar senere theologisk Kandidat. Men Studiet
havde, som det jo hænder, gjennem Tvivl og
Selvtænkning ført ham bort fra Kristendommen; efter
at have passeret et kierkegaardsk og et
grundtvigiansk Stade, løb han foreløbig ind i
Fritænkeriets Havn, stadig dog arbejdende videre
paa at uddybe sig en Livsanskuelse, der kunde
bringe harmonisk Ligevægt mellem Tankens Stringens
og Følelsens Idealitet. I Litteraturen debuterede
han 1880 med det S. 619 omtalte polemiske Digt til
Hyldest af G. Brandes. Men længe blev han ikke
staaende roligt paa denne Side. Det gik ham
formodenlig som den spekulative Stenslager, han
lader optræde i sit dramatiske Digt »Mefistofeles«;
ogsaa denne brave Filosof har engang løbet Storm
mod Theologien, men - siger han - jeg opgav Kampen,
»for jeg fandt, at de, som kom efter mig, var saa
uforstaaende af lutter Forstand, saa dogmatiske af
lutter Mangel paa Dogmatik, saa unaturlige af lutter
Naturforgudelse, saa blinde i deres Angreb paa det,
jeg dog havde kjendt som en Aandsmagt, at jeg blev
tvivlende i min egen Tvivl. Jeg blev hængende mellem
to Tider, og saa blev jeg ene.« Eller, som det hedder
i en Sonet fra en senere Tid:
Hvert Land paa Jorden producerer Sit:
i Tydskland producerer man Kanoner,
i Rusland Hampereb, i Schweiz Pensioner,
i Frankrig Ministerier en suite.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
