- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
786

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viggo Stuckenberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det gjælder Polemiken mod Firsernes politiske
Begivenheder, men her er det dog mest en ungdommelig
ophedet Pathos, der har Ordet i Digte som det om
Kristiansborg Slots Brand, hvor »Ilden var Præst
og Liget et Slot« - og »Præsten var Barn af en
frisindet Slægt«, eller i Opraabet »Spring ud! Du
lille Danmark!« og Novemberdigtet 1885, hvor »Danmark
er blevet en Tigger, fattig og ussel som faa« - det
ligger »bastet paa Lejet, bundet for Slag og Spark«,
og tør ikke engang stønne. Stuckenbergs anden
Digtsamling »Flyvende Sommer« udkom først tolv Aar
senere, 1898. Ogsaa her afgive Naturfænomenerne langt
de fleste Motiver: »Midvinter« og »Højsommer«,
»Løvspring« og »Efteraar«, »Fuldmaane« og »Aftensol«,
»Skumring« og »Skygger«, »Klinte« og »Vildvin« - for
at nævne nogle af Navnene paa Samlingens toogtredive
Digte. Naturbetragtningen fremkalder eller understøtter
Digterens Stemning, hans Kjærlighed eller Mismod, hans
Længsel eller Erindring, men den benyttes aldrig som
Staffage for en Handling, knyttes ikke til noget episk
Stof. Stuckenbergs metriske Digtning er pur og skær
Lyrik, tilmed af en egen sart Lød og vage Omrids.
Blegt Maaneskin paa Sne, og med alt dette Hvide som
Baggrund en bleg, hvidklædt, slank Kvinde: det er
Stuckenbergs lyriske Muse; eller hun staaer matlysende
imod »en glasblank Luft af kølig Dugduft fuld«. Denne
Lyrik udtaler med dæmpet Stemme vemodsfulde Ord:

Jeg stirrer mod en Stjerne,
den blinker mig imod,
som vilde den saa gjerne
mit Hjerte være god.

Men altfor fjernt den straaler,
og altfor højt den staaer,
som en bedrøvet Hilsen
dens Smil mit Hjerte naaer.

Det er, som var den Solen
fra Somrens Blomsterstund,
der svinder som et Sandskorn
paa Nattehavets Bund.

Mellem de to Digtsamlinger ligger en Række Fortællinger
og dramatiske Digtninger. Stuckenbergs episke Stil er
i Slægt med hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free