Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterfulgt de følgende Aar af »En Fremmed«, »Sommer«
og »Livets Træ« (1893). Det er smaa Bøger, men
Fremstillingen er desuagtet trukken meget i det Brede
ved omstændelig Lokalbeskrivelse og Medtagelse af
alskens tilfældige Træk. Dette sinker selv for en
ikke særlig utaalmodig Læser Handlingens Gang, men
fremmer Naturmaleriets Anskuelighed; Forfatterens
Blik og hans Stil er særlig udviklet i Retning af
Landskabsskildring og den deri hvilende Stemning
i Aarets og Døgnets Løb; især i »Sommer« udfolder
denne Evne sig smukt og fint. At man ikke slipper
for sære Ordsammenstillinger under Bestræbelsen for
at finde det prægnante Udtryk, siger sig selv; en
»purpurtung Lykke« eller en »vaad Lydløshed« er just
ikke saa lige egnet til at fremkalde den tilsigtede
Forestilling - men lad gaa; naar derimod »Nymaanen i
tungtblaa Luft« søges anskueliggjort ved Billedet
af »en askegraa Østers, der gaber med gyldent Gab«
- saa turde dog vistnok en saa barok Illustration af
et saa velkjendt Fænomen være en skadelig Overflødighed.
Fortællingernes Emne er nogenlunde stereotypt:
Provinsynglingens Ankomst til Kjøbenhavn, i hvis
fristende Overfladeliv han forbruger sine bedste Kræfter,
indtil han ender som en mere eller mindre havareret
Existens. Især blive Kvinderne farlige for den paa
Livsnydelse graadige unge Mand, og der hviler en lummer
erotisk Duft over Skildringen. Navnlig i »Livets Træ«.
Denne Fortælling gjennemtrænges af en næsten pathologisk
interessant Erotomani, der overalt, i Naturlivet som i
Mennesketilværelsen, næsten kun har Øje for
Befrugtningens Akt og seer Undfangelsesmomentet som det
Centrum, hvorom Alt kredser mellem Himmel og Jord. Men
Bogens Indledning og Slutning belærer os om, at al denne
med Virtuositet skildrede Sandselighed har den moralske
Opgave at fremstille de sørgelige Følger af
Udskejelserne, og Forfatteren har altsaa handlet som en
Biedermann, ihukommende den gode gamle Sentens: »Wenn
sich das Laster erbricht, setzt sich die Tugend zu Tisch.«
1892 udkom et Bind »Stemninger«, bunden og ubunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
