Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen - Sophus Claussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke direkte religieuse Stemninger for at ende med
Gjengivelser af gamle katholske Hymner. Som Digte
af megen Skjønhed i Følelse og Udtryk kunne nævnes
»Aftenbøn«, »De profundis« (i Anledning af Paul
Verlaines Død), »Livets Sang« og »St. Gotthard«:
Den evige Sne, den evige Sne
højt over de vingrønne Bjerge -
højt over Dalenes Lyst og Ve
og alle de Menneskedværge.
Den evige Sne, den evige Sne,
de lysende høje Tinder.
Den Is, som intet Tøbrud skal se
og aldrig for Solen forsvinder.
O evige Sne, Du skinnende Tind,
højt over de hede Dale!
Køl og styrk Du min Sjæl og mit Sind
som Skumring og Aftensvale.
Trediemanden i det unge Digterforbund, der i Midten
af Firserne vilde skabe en ny dansk Poesi, var
SOPHUS CLAUSSEN, født 12. Septbr. 1865 paa Langeland,
Søn af den bekjendte Folkethingsmand Rasmus Claussen.
Efter Studenterexamen og et Par Aars Ophold i
Kjøbenhavn tog han til Horsens for som Journalist ved
et Venstreblad at bekæmpe Regeringens Politik i
Provisorietiden. 1887 udkom »i Kommission« hos et
kjøbenhavnsk Forlag hans første Digtsamling
»Naturbørn«. Titlen er ikke meget vejledende,
undtagen hvis den muligvis skal antyde, at en vis
ungdommelig Forsorenhed er en særlig udmærket Form
for frisk Naturlighed; en saakaldet Naturdigters
autochthone Oprindelighed besidder Forfatteren ikke,
og den Samstemning med dansk Ølandskabs Linier og
Farver og Toner, som han senere lægger for Dagen,
er endnu ikke kommen tilorde her. Indholdet er lidet
betydeligt: politiske Digte, hvis Satire forlængst har
tabt sin Kurs, Programforkyndelser om Præstekjolens
Afskaffelse, Indførelse af »en Livsanskuelse paa
Elskov grundet« (»Navnet har jeg desværre selv ej
fundet«) og en ny Poesi »om Kjød og Blod«, endelig
erotiske Henvendelser til forskjellige »Piger«;
i en af dem findes den tidt citerede Kaadhed:
»Hvad er hundrede Kys af eet Par Læber mod at kysse
hundrede Piger?« - senere hen i Digtet til Overflod
multipliceret med 2: »Hvad er hundrede Kys af to Par
Læber mod at kysse tohundrede Piger?« - Først tolv
Aar efter, 1899, udkom Claussens anden Digtsamling
»Pilefløjter«. Fremskridtet er - selvfølgelig -
meget betydeligt. Kaadheden er bleven til Humor som
i Digtene »Ringens Magi«, »Flammelille«, »Hvad jeg
drømte om Natten paa Bjerget«; her er en opmærksom,
frisk og frejdig Naturbetragtning, der seer Terrainet
i dets store Træk og samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
