- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
803

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Blaumüller - Helge Rode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brydninger for vor Tids Mennesker, udført i et let
og naturligt fremskridende, klangfuldt og melodisk
Versemaal, nu og da afbrudt af lyriske Indskud. Særlig
disse sidste have en Dybde i Følelsen, en Fylde
i Stemningen og en Klarhed i Udtrykket, der paa
ubestridelig Maade godtgjør deres Udspring fra en
ægte Digternatur. Naar Agnetes Dagbogsblade uvilkaarlig
henlede Tanken paa Almas Breve, kan der ikke udtales
nogen større Anerkjendelse af deres digteriske Værd,
end at de ikke behøve at blegne ved Sammenligningen.
»Agnete« skaffede sin Forfatter det Anckerske
Rejselegat, for hvilket han bl. Aa besøgte Palæstina;
hans Ophold der er beskrevet i »Hellig Jord«, 1898.
To Aar senere udkom »Dronning Hjerteløs, en Krønike«.
Det middelalderlige Emne - Ebbe Sangers og Dronning
Sølverlads Kjærlighedsforhold - er af de spinkle, men
det er Historien om Tristan og Isoide ogsaa, og dog
har den givet Stof til Rich. Wagners mest svulmende
Musikdrama. Det er ogsaa - sans comparaison -
Behandlingen, Udførelsen, det lyriske Hjerte og den
lifligt syngende Tunge, der giver Blaumüllers Digtning
dens Værd; en taktfuldt holdt gammeldags Sprogtone
tildeler Versene Tidsfarvens Fynd, og i rask Følge
skifter Billede med Billede, Stemning med Stemning.
Omtrent samtidig med dette Eventyrdigt udkom en
Samling blandede Digte under Navnet »Manddom«, 1900.
Forfatteren hylder sine Ungdomslæreres videnskabelige
Forkyndelse og Liv i Digte om Heegaard og Brøchner, og
hvorvel han jo ikke er Spinozist, har han stor
Forstaaelse af - og Trang til at deltage i -
Filosofiens mod Erkjendelsen vendte Stræben. Paa samme
Tid et mod det existerende Liv, mod dansk Folkeliv
sympathetisk rettet Blik: Digtene »Sønderjydske Piger«,
»Søndenfor Aa« o. fl.

Den blege Lyrik, anæmisk og uden Stivelse i Rygraden, har ogsaa
sine Repræsentanter i dette Tidsrum, da dansk Skjønlitteratur
skulde frembyde et Prøvekort over al udenlandsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free