Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helge Rode - Aage Matthison-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som om han var en Fichteaner à la Baccalaureus i
»Fausts« anden Del:
Jeg - forunderlige Ord.
Jeg - Du dybe Ord.
Jeg - Du Verdens Midtpunkt.
I Dig samles alle Straaler,
i Dig faaer de Glans.
Jeg jeg jeg!
Jeg - Du flammende Lyn
paa en Uvejrshimmel,
Jeg - Du Evighedens Midtpunkt,
Du lysende Prik
i det grænseløse Mørke.
Jeg jeg jeg!
Jeg - Du har dyb Klang.
Jeg - Du har Toner lyse og klare.
Jeg - Du rungende glade Fanfare.
Jeg - en Flamme, som Sol ej kuer.
Jeg - saa straalende hvid en Vinge.
Jeg - saa blinkende blank en Klinge,
der gjennem Luftens Hvide luer.
Jeg jeg jeg!
Aa hvor Faa der dog fatter
den Jubel, der raaber
fra dette lyse Ord!
(o. s. v. næsten ad libitum}.
1896 udkom paa norsk Forlag en ny Digtsamling.
Paa Omslaget har Tegneren symboliseret den unge
Digters Sanggudinde: i en diset Maaneskinsnat,
som gjør alle Omrids taagede, svømmer en tugtig
paaklædt Kvinde ude i Søen og spiller paa en mægtig
Pedalharpe, medens hende lange hvide Slør svæver
bagud henad Vandfladen. I Rodes Skuespildigtning -
»Et Sommereventyr«, udk. 1897, »Kongesønner«, 1896,
»Dansen gaaer«, 1898 - er der mere lyrisk Stemning end
dramatisk Struktur, mere symboli-serende Antydning
end klar Karaktertegning; han vandrer gjennem
det virkelige Liv, som om der hvilede en Taage
over det; stundom forskjønner den Gjenstandene,
men altid forandrer den dem. - Hans lyriske Frænde
AAGE MATTHISON-HANSEN, født 20. Marts 1864, har
udgivet sex Digtsamlinger - »Unge Sange«, »Nye Digte«,
»Stjernerne«, »Blaaklokke« o. s. v. - tynde af Volumen
og spæde af Indhold, ætheriske »som naar Maaneskin
spiller paa Sne«, undertiden saa bagatelagtige,
at man maa forbauses over den Mangel paa sondrende
Evne, der har foranlediget deres Fremkomst for
Offentligheden. Exempelvis de to Digte:
November.
Halvskjult bag slumrende Skygger
skimtes de regnsorte Trær
som strittende Knokkel-Fingre.
Krager i Grenene bygger,
jeg hører et hæst: »Mon frère!«
igennem Taagerne skingre.
April.
Himlen er blaa.
Over stubbede Agre
og sølede Veje
Regndraaber smaa
komme og gaa.
Matthison-Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
