Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam - Ludvig Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
seer Sceneriet for sit Øje, er det samtidig ligesom man
fornemmer de udlændiske Vikingers Undren over det for
dem fremmede Landskab. Denne Evne til at male Rummet
giver sig atter og atter Vidnesbyrd i »Bjovulv« - som et
andet Exempel kan anføres Skildringen af Kong Ros Hal:
Saa højt var Salens vældige Loft
som Egens susende Toppe;
Svalerne fløj og kvidrede der,
de var knap til at se deroppe -
og den er ledsaget af en ikke mindre plastisk Styrke,
hvor det gjælder at fremstille Menneskene i bevæget
Handling; Bjovulvs Kampe med Troldtøjet give rig
Lejlighed til at lægge denne Billedets Livagtighed
for Dagen. - Fortællingen »Faa Højskole« (1898)
lovpriser det jevne og sunde Arbejdes velsignelsesrigt
opdragende Magt og indeholder omhyggeligt tegnede
jydske Landskabsbilleder; i Interesse som ogsaa i
kunstnerisk Værdi staaer den dog tilbage for den
Aar 1900 udkomne »Karen Kjeldsen«, hvis fint og
klart tegnede Hovedskikkelse man sent glemmer og
faaer saa kjær, at man har ondt ved at tilgive den
rettænkende og velmenende Klodsmajor, der i ærlig
Fanatisme ødelægger en saadan Kvindesjæls paa eengang
sarte og stærke Organisme.
I Blade og Tidsskrifter, mest i »Ill. Tidende«,
havde LUDVIG HOLSTEIN - født paa Langebeksgaard
i Omegnen af Vordingborg den 3. Decbr. 1864 -
offentliggjort adskillig lyrisk Poesi, inden han 1895
vovede sig frem med en lille Samling »Digte«, trykte
med stilfulde Typer paa tykt haandgjort Papir. Hans
tidligere Produktion havde vakt de Agtpaagivendes
Opmærksomhed ved Finhed i Følelsen, Fortrolighed med
Naturlivet og en Form, der var omhyggelig, uden at
være pertentlig. Man gjenfandt disse gode Egenskaber
i de nye Digte, og som Samling muliggjorde de en
samlet Opfattelse af Digterens Personlighed. Den er
varmtfølende uden Lidenskabelighed, har aaben Sands
for det Elementaire i Liv og Digtning, men ved Siden
heraf det moderne Menneskes urolige Nerver. Man forstaaer,
at et Træk i hans Elskedes Fysiognomi er de »nerveuse
Øjne«, thi ligesom Gud skaber ogsaa Digteren Mennesket i
sit eget Billede. Uroen afspejler sig i hans Stil: den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
