Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen om Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstner, men at bekræfte den for at blive et Menneske
og derigjennem hjælpe Andre til at blive det. Det er en
barbarisk Kunst eller slet ingen Kunst at sige: Vi
er Kunstnere og I er Kaniner, for at vi kan indgive
Jer vore Gifte og afbilde eders Sprætten! Det er
menneskelig Kunst at sige: Vi er alle Mennesker! med
en saadan Myndighed, at man bliver rigere ved at
forstaa, hvad det betyder. Tugt den træge Adam,
tir ham, pin ham - han trænger til det. Men det er
et Selvmord at fornægte ham.
»Fordi Oehlenschläger er den Første, der har kunnet
sige dette Ord, Livsordet, med fuld kunstnerisk
Myndighed og aldrig har kunnet sige Andet, bevarer han
endnu sin Midtpunktstilling i den danske Litteratur
som dens menneskeligste Digter. Man kan, heldigvis,
nu gaa videre med dette Ord, end han nogensinde
formaaede, men man kan ikke slippe dette frugtbare
Udgangspunkt. »Til Kilden har han ført os ned,
hvorfra vort Livsvæld rinder.« Hvor der med vor
Tids Livserfaringer i vor Tids Kunstformer arbejdes
videre paa dette Grundlag, der har vi, uden Program
og uden Fører, heldigvis, en oehlenschlägersk Poesi
af den Slags, som der nu trænges til. Nogen anden
oehlenschlägersk Skole kan ikke tænkes.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
