Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filosofi - Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Aandsretning ejendommelige Sands for den
virkelige Natur saavel som for den psykologiske og
historiske Virkelighed gjorde det muligt, at de
betydningsfulde Ideer, hin tydske Filosofi har udtalt,
kunde paavirke vor Udvikling, uden at vi dog fortabte
os i abstrakte og hyperidealistiske Spekulationer. -
I Aarhundredets sidste Del traadte en fransk-engelsk
Paavirkning ved Siden af den tydske.
HENRIK STEFFENS (S. 16-29, 41-44) førte den Schellingske
Filosofi ind i Danmark ved de berømte Forelæsninger, han
i November 1802 begyndte i Kjøbenhavn, og som det
følgende Aar tildels udkom i Trykken (»Indledning til
filosofiske Forelæsninger«, 1803). Han fremstillede her
de naturfilosofiske Tanker, som han tidligere udførlig
havde udviklet i et tydsk Skrift (»Beiträge zur inneren
Naturgeschichte der Erde«, 1801); men han behandlede
ogsaa Problemer, som henhørte til Æsthetiken,
Religionsfilosofien og Historiens Filosofi. Schellings
Filosofi søgte netop at vise alle disse Problemers indre
Sammenhæng. Den skjelnede ikke skarpt mellem Aand og
Natur, eller mellem det bevidste og det ubevidste, eller
mellem Tanke og Fantasi. Naturen er en Række af Trin,
som føre op til det Punkt, hvor det aandelige Liv
begynder at udfolde sig. Der er en Enhed i Alt; de samme
Kræfter og det samme Liv rører sig i Naturens og Aandens
Verden, naar kun Øjet er opladt for det. Steffens
begyndte derfor ogsaa sine Forelæsninger med at udtale,
at han hos sine Tilhørere forudsatte »den indvortes Trang
til at kjende Tingenes egenlige Væsen, til at opløse
Tilværelsens Gaade, og den indvortes Anskuelse, som
fatter enhver Del sammen til et Helt og sætter det
absolute Hele, Ene, som det Reelle«. Det var et højere
Organ, en Evne til »intellektuel Anskuelse«, han
appellerede til. Han søgte at vise Enheden i Naturen og
Historien. Den uorganiske Verden naaer først sit Maal i
den organiske, og indenfor denne opstaaer den frie Aand,
hvis nødvendige Udvikling Historien udvikler os. Gjennem
hele Naturen kan der spores en individualiserende Kraft,
som naaer sin Fuldendelse i Mennesket. I den poetiske
Genialitet og i den religieuse Begejstring have vi de
højeste Aabenbaringsformer for den store Kraft, der rører
sig i Alt. - Kun for en højere Anskuelse træder alt dette
klart frem, medens det er skjult for den elementaire
Forsken og den kritiske Forstand. Fra de fysiske og kemiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
