Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Steffens - Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theorier appellerer Steffens dristig til »den evige
Natur selv«! Han stillede sig paa et Standpunkt,
hvor den højeste Videnskab, den højeste Religieusitet
og den højeste Poesi mødtes, og rettede derfra en
voldsom Protest mod det 18. Aarhundredes kritiske,
analyserende Tendens. Fra denne Protest skrev sig
vor nye poetiske Litteratur, idet den som bekjendt
vakte Oehlenschläger og Grundtvig og gjennem dem
saa mange Andre. Grundtvig har selv mange Aar
senere sagt, at Steffens’ Forelæsninger brød Isen
for alt det Poetiske, han havde oplevet. Ogsaa ved
den aandfulde og dristige Betragtning af Historien
paavirkes Grundtvig stærkt og varigt. Og Mynster
har udtalt, at uagtet Steffens’ egen Erkjendelse
af de kristelige Ideer endnu ikke var uddannet og
sikker, saa var det dog fra ham, at Begyndelsen
til Kristendommens fornyede Liv i Danmark udgik. -
Mangehaande Ideer vare antydede, et rigt Gjæringsstof
bragt tilveje. Steffens selv kom dog ikke til at
pleje disse Spirer; han var maaske heller ikke Manden
dertil. 1804 gik nan som Professor til Halle, og hans
videre Udvikling tilhører den tydske Litteratur.
Foruden ved at virke for en aandfuldere Naturbetragtning
og en dybere Poesi og Religieusitet er Steffens’
Optræden ogsaa bleven betydningsfuld ved den Vægt, han
(i Tilslutning til Fichte snarere end til Schelling)
lagde paa Individualiteten. Han betragtede Naturens
Virksomhed som især individualiserende. Hos Sibbern, og
gjennem ham hos Poul Møller og S. Kierkegaard, spores
Virkningerne af denne Tanke.
Det var en mere klar og besindig Tænker, som kom til at
føre den filosofiske Forsken videre her hjemme. I Aaret
1803 blev NIELS TRESCHOW (født ved Drammen 1751, død i
Kristiania 1833), der som Rektor i Kristiania havde
holdt en Række ypperlige Foredrag deroppe om Kants
Filosofi, ansat som Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns
Universitet, hvor han i de ti Aar, han virkede, inden
han igjen drog tilbage til Norge, øvede stor Indflydelse.
Først som moden Mand og vel bevandret i det 18.
Aarhundredes Filosofi stiftede Treschow Bekjendtskab med
den nye spekulative Lære. Han stillede sig kritisk
prøvende til den, paa samme Tid som hans livlige og
dristige Aand optog af den, hvad der forekom ham brugbart
og berettiget. I sin Selvbiografi angiver han selv sin
Stilling saaledes: »Uden at være Tilhænger enten af den
ældre førkantiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
