Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller nyeste Filosofi beholdt jeg af den første Lyst
til Klarhed i Begreberne og Nøjagtighed i deres
Udvikling; af den anden blev jeg gjort opmærksom
paa det Ufølgerigtige i den sædvanlige Dualisme og
paa Nødvendigheden af at udlede alt Virkeligt og
Muligt af eet eneste Princip«. Forskjellen mellem
Treschow og de spekulative Filosofer er, at medens
disse svælge i Tanken om Tilværelsens Enhed og derved
nærme sig til Mystiken, opfatter Treschow denne Tanke
som en Forudsætning, paa hvilken vor Forsken bygger,
naar den søger efter Sammenhæng mellem Tingene. Da
det er selve Erfaringen, som stedse paany sætter
denne Søgen i Bevægelse og paa saa mange Punkter
tilfredsstiller den, saa maa hin Tanke være mere end
en blot subjektiv og menneskelig Forudsætning. Ved
denne Begrundelse af Tanken om Enheden i Alt staaer
Treschow Erfaringsvidenskaben nærmere end Schelling
og Steffens. Dette sees ogsaa af hans betydeligste
Skrifter: »Elementer til Historiens Filosofi« (1811)
og »Om den menneskelige Natur« (1812), som røbe megen
psykologisk og historisk Sands og endnu have Interesse.
Hans Verdensanskuelse lægger sig klarest for Dagen i
det førstnævnte Skrift. Han opfatter Historien som
Menneskets Udvikling fra en dyrisk Tilstand til et
Trin, hvor det faaer Evne til »Selvvirksomhed efter
Ideer«. Ved at gaa tilstrækkelig langt tilbage maa vi,
mener han, komme til en Tid, »hvor det moralske Væsen
neppe var at adskille fra det fysiske, - hvor Mennesket
endnu ej var Menneske«. Da han opfatter Sjæl og Legeme
som to Sider af samme Væsen og Materien som en
Aabenbaring af Guddommen, finder han heri intet
Betænkeligt. Desuden deler han ikke Schellings,
Steffens’ og Romantikernes Tro, at Urtiden var den
herligste, eller at, som Steffens udtrykte sig, »alle
den tidligste
.NIELS TRESCHOW. Efter et Maleri af Hornemann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
