Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskab Ryggen satte ham et smukt Minde ved et Digt
efter hans Død. Det var ikke blot Fichtes ideale
Begejstring og dybe ethiske Alvor, som virkede paa
Grundtvig, men mange af den tydske Filosofs
historiske og pædagogiske Ideer gjenfindes i den
danske Digtertheologs Anskuelser, som enhver Læser af
Fichte’s »Grundzüge des gegenwärtigen Zeitalters« og
»Reden an die deutsche Nation« vil sande. Kampen mod
den aandløse Lærdom og den blotte Opsamlen af Stof,
Polemiken mod den altfor store Rolle, det skrevne
(døde) Ord i den nyere Tid spiller paa det mundtliges
(levendes) Bekostning, Arbejdet for en national og
folkelig Opdragelse, der lader de oprindelige Evner
hos Individet og Folket frit udfolde sig og ikke
spalter Folket i forskjellige Klasser - alt dette
kan Punkt for Punkt paavises i Fichtes Skrifter og
afgiver et lærerigt Exempel paa, hvorledes Tanker
kunne fæste Rod og bære Frugt i en helt anden Jordbund
end den, de fra først af skyldes. Vor mest »nationale«
Retning i Skole og Liv har den tydske Filosofi at
takke for nogle af sine betydningsfuldeste Ideer.
Ogsaa af Schelling paavirkedes Grundtvig stærkt. Den
Schellingske Filosofi viste ham hele Naturen og
Historien som et stort Verdensdrama, hvilket Poesi,
Religion og Videnskab hver paa sin Maade søgte at finde
Udtryk for. Men da den Tid kom for Grundtvig, da hans
gjærende Aand fandt Hvile i den »gammeldags, enfoldige
Tro«, maatte han forarges over en Lære, efter hvilken
Gud ikke evig er, men vorder Personlighed gjennem
Verdenslivet, og for hvilken Kristendommens Udsagn om
den lidende Guddom, der forsoner Synden ved sin Død,
blot er et stort Symbol paa Menneskehedens Udvikling
gjennem Lidelse og Kamp. Da udgav han, som Svar paa et
Angreb af H.C. Ørsted, det mærkelige Skrift »Imod den
lille Anklager, det er Professor H.C. Ørsted, med Bevis
for, at Schellings Filosofi er ukristelig, ugudelig og
løgnagtig« (1815). Det var Kirkens Gjenmæle mod
Filosofien. Medens Steffens havde forkyndt Poesi,
Religion og Filosofi som forskjellige Former for eet og
samme Evangelium, kommer nu Sondringens Tid. Filosofien
havde allerede hos Treschow skilt sin Sag fra
Romantikens Evangelium; nu drager den kirkelige
Bevidsthed sine bestemte Grænser. - Om Romantikens
Filosofi minder dog ogsaa senere Grundtvigs og mange af
hans Tilhængeres Holdning overfor experimental og
kritisk Videnskab. Han kom egenlig aldrig bort fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
