Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Treschow og Ørsted i den Opfattelse, at det er et og
samme Liv, der træder frem for os i det Sjælelige og
i det Legemlige. - I religieus Henseende stod Sibbern
i lang Tid den orthodoxe Retning nær, idet han ogsaa
for sit personlige Vedkommende følte Betydningen af
Reaktionen mod Rationalismens Forstandsvæsen. Men jo
mere den strenge kirkelige Opfattelse tilspidsede sig
i dogmatisk Henseende, desmere maatte han skille sin
Sag fra dens. Læren om Djævelen og den evige
Fordømmelse kunde han ikke anse som nødvendige
Bestanddele af den religieuse Tro. Han havde altid
hævdet Filosofiens Ret til at prøve Alt; men nu førte
denne Prøvelse ham til et nyt religieust Standpunkt,
som han udtalte i en Række Universitetsprogrammer
(1846, 47 og 49) og senere udførlig, og ofte med Fynd
og Kraft, i »Meddelelser af et Skrift fra Aaret 2135«.
Enhver stærk og levende Tro agter han som Udslag af
Livets Magt i den Enkelte. (Dette er den Grundtanke,
der gaaer igjennem anden Del af Gabrielis’ Breve, som
udkom 1850). Sin egen Religieusitet skildrer han som
»et Liv i Gud, som den indre Grundvirker og Grundgiver,
ved hvis indre Virkelser og Givelser enhver god,
oplivende og frugtbringende Tanke og Følelse opstaaer«.
Han vilde bevare »Kristeligheden«, men lod
»Kristenskabet« fare. - Sin filosofiske Verdensanskuelse
har han bestemtest udviklet i »Spekulativ Kosmologi«
(1846). Tilværelsen er for ham en stor Debat og Kamp af
Alt mod Alt. Denne Kamp opstaaer ved, at al Udvikling
skeer sporadisk, d. v. s. ud fra forskjellige
Udgangspunkter; kun ved at disse forskjellige Processer
brydes med hverandre, naaes Resultatet. Derfor er ogsaa
vor Erkjendelse begrænset: vi maa gjennem Opfattelsen af
det Mangfoldige og Stridende arbejde os frem til Ideen
om Enheden, det i Alt Virkende og Alt Harmoniserende.
Ogsaa her fortsætter han, hvad Treschow havde indledet.
Han betragter f. Ex. ligesom denne Mennesket som opstaaet
ved Udvikling af en vis Dyreart. Ved denne Opfattelse
træder Sibbern i bestemt Modsætning til Hegel og den
tydske Skole, hvem han bebrejder, at de ingen virkelig
historisk Verdensopfattelse kunne begrunde. En virkelig
historisk Udvikling forudsætter bestemte og sondrede
Udgangspunkter, fra hvilke de Processer fremgaa, hvis
Brydning eller Samvirken udgjør Historiens Indhold. Trods
de sporadiske Udgangspunkter, han antager, troer Sibbern
dog paa en kontinuerlig Fremgang til større Harmoni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
