Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et System, men det rummer ikke Tilværelsen, som for
os - endelige Væsener i stadig Vorden! - aldrig
kan ligge afsluttet. Og i vore Begrebers System
maa der vel skjelnes mellem de rent aprioriske
Begreber og de fra Erfaringen hentede Begreber. Man
maa desuden være sig bevidst, at ethvert saadant
System hviler paa en subjektiv Reflexion: en absolut
Begyndelse til Systemet kan der ikke gives. Kun
for Gud gives der et Tilværelsens System. Det er
en Illusion at ville opstille et theistisk System
i Modsætning til Pantheismen, thi ethvert System er
pantheistisk. S. Kierkegaard angriber derfor Hegel og
dem, der ville benytte hans System til Grundlag for
Theologien. Men han vender sig i det Hele mod enhver
sammenhængende og rationel (fysiologisk, psykologisk
og historisk) Opfattelse af Menneskelivet og fordrer,
at den Enkelte skal drage sig ud af alt Sammenhæng
for at træffe den store personlige Afgjørelse. Det
absolute Holdepunkt, som Mennesket ikke kan undvære,
kan kun naaes i Angst og Lidenskab: Sandheden er
subjektiv. Og Kierkegaard vender ogsaa Sætningen
om: Subjektiviteten er Sandheden! Thi kun det,
der gribes med subjektiv Energi og Lidenskab, kan
være Sandhed. Sandheden ligger ikke i Indholdet,
men i Tilegnelsens Alvor. - Kierkegaards Filosofi
bliver da nødvendigvis en Lære om de forskjellige
subjektive Standpunkter eller om de forskjellige
Livsanskuelser. Han giver en sammenlignende
Livsfilosofi, idet han dels i poetisk, dels i
begrebsmæssig Form søger at vise, hvorledes Livet
tages fra de forskjellige Standpunkter eller, som han
mindre heldigt kalder dem, Stadier. Overgangen fra det
ene Stadium til det andet skeer ved et Spring, der
hverken kan begrundes eller forklares. Der er efter
hans Opfattelse (som i poetisk Form er fremstillet
i »Stadier paa Livets Vej«) tre Livsanskuelser, som
kæmpe med hverandre: den æsthe-tiske, den ethiske
og den religieuse. Den religieuse Livsanskuelse
naaer sin Fuldendelse i Troen paa Underet, paa
den absolute Skyld og den absolute Oprejsning. Da
denne Tro staaer i uforsonlig Modsætning til al
Fornuft, kan den kun gribes og fastholdes i personlig
Lidenskab og under Bortdøen fra det naturlige Liv. -
Kierkegaards strenge Hævdelse af det Fornuftstridige i
det kristelige Trosindhold drog en skarp Grænselinie
mellem positiv-religieus Tro og human Livsanskuelse,
en Grænselinie, som Romantikens Filosofi havde
udvisket. Hans skarpe Kritik virkede som Strømdeler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
