Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Brøchner - Gabriel Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berettigelse, trækker sig tilbage til sit Indre,
til sit Væsens Grund. Her finder den sine Kræfters
Kilde og seer sig i sit Udspring af det universelle
Princip for al Tilværelse. Brøchner er inderligt
overbevist om Sandheden af Idealismens Grundtanke om
det Aandelige som Tilværelsens inderste Væsen. Denne
Overbevisning kan, indrømmer han, ikke fuldstændigt
bevises paa Grund af Menneskets Begrænsning; men den
er en rationel Tro, som udspringer af Menneskets
Væsen, og Erkjendelsen beholder stedse et veto,
selv om den ofte maa udtale et non liquet: ellers
vilde der ikke være noget Kriterium paa sand og falsk
Tro. - Denne sin Opfattelse, som Brøchner begrunder
ved interessante psykologiske Udviklinger, stiller
han dels i Modsætning til saadanne Anskuelser, der
opløse det Religieuse i spekulativ Abstraktion eller
psykologisk Illusion, dels til de positive Religioner,
der endeliggøre det sande Religieuse ved at klæde
det i udvortes og sandselige Former. - Trods sin
abstrakte Fremstillingsform har Brøchner paavirket
ikke faa Yngre ved sin Personligheds Idealitet og
Energi og ført dem til en fri og human Livsanskuelse.
Efterat de Mænd, hvis filosofiske Anskuelser, baade
hvad Indhold og Methode angaaer, væsenligt havde
dannet sig under Indflydelse af den romantiske
Bevægelse, havde afsluttet deres Virksomhed, var det
især Indflydelsen fra den fransk-engelske Positivisme
og fra Naturvidenskaberne, der blev afgjørende for
de filosofiske Studier. Dog kan det stadigt spores,
at den stærke Vægt, Sibbern og Søren Kierkegaard
havde lagt paa Personligheden som det Centrum, til
hvilket alle Ideer angaaende de højeste Livsspørgsmaal
tilsidst vise tilbage, vedbliver at virke. Med disse
forskjellige Indflydelser forener sig snart ogsaa
Virkningen af den tydske Nykantianisme, der medførte
en skarpere Sondring mellem Viden og Ikke-Viden,
end man i den romantiske Periode havde overholdt.
GABRIEL SIBBERN (f. 1826), Søn af F.C. Sibbern,
udviklede, i sin Faders Aand, en fin og aandfuld
Livsanskuelse i de to Skrifter »Om Humanisme« og
»Humanitet og Alsind« (1854). I sit lange Liv er
han bleven Filosofien tro og har endnu 1899 taget
Ordet i den interessante Afhandling om »Den
religieuse Absolutisme«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
