Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Høffding - Kristian Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kulturhistoriske Forhold, under hvilke de blive til,
og paa at give Problemerne Forrangen for Systemerne.
Det var ogsaa fra først af Spørgsmaalet om Tro og Viden,
som førte KRISTIAN KROMAN (f. 1846, 1883 Docent og 1884
Professor i Filosofi) ind paa filosofiske Studier. I
hans Doktordisputats »Den exakte Videnskabs Lære om
Sjælens Existens« (1877) kritiserer han de psykologiske
Hypotheser, som stride mod Antagelsen af Sjælen som et
særeget, fra Legemet forskjelligt Væsen. Resultatet af
hans Undersøgelser er, at Spørgsmaalet staaer aabent,
og han tager i det Hele Ordet for en af alle dogmatiske
og anti-dogmatiske Interesser uhildet Undersøgelse af
filosofiske Problemer. Den samme Evne til filosofisk
Kritik og den samme naturvidenskabelige Dannelse,
hvorom dette Skrift vidner, kundgjorde sig i hans
Hovedværk »Vor Naturerkendelse« (1883), der er
fremkommet som Besvarelse af en af Videnskabernes
Selskab stillet Prisopgave. I dette Værk, den eneste
udførligere Behandling af Erkjendelsestheorien, som
foreligger paa Dansk, lægger Forf. stor Vægt paa
Forskjellen mellem formale og reale Videnskaber. Kun
i de formale Videnskaber (Logik og Mathematik) naa
vi til sikker og streng Erkjendelse; de reale
Videnskaber, der støtte sig til Erfaring, naa kun
Tilnærmelser. Men de formale Videnskaber, der gaa frem
ad den strenge Slutnings og Bevisførelses Vej, kjøbe
deres Sikkerhed med Ubevisligheden af deres første
Forudsætninger. De maa, for at Slutningsrækkerne
kunne bygges, opstille Begyndelsespaastande (de
logiske og mathematiske Principer), der fastslaaes
vilkaarligt som Postulater, der hverken kunne
begrundes ad Slutningens eller ad Erfaringens Vej
(hverken deduktivt eller induktivt). De operere
med selvskabte Objekter, og kun derved blive de
uafhængige af Erfaringen og stringentere end nogen
Erfaringsvidenskab kan blive. Disse
erkjendelsestheoretiske Ideer gjennemføres i Bogen
ved en Drøftelse af speciellere mathematiske og
fysiske Spørgsmaal. Maaske det bedst lykkede Parti
i Bogen er Diskussionen af Atomtheorien. - I sin
»Tænke- og Sjælelære« (1882, 3. Udg. 1899) giver
Kroman først en kortere Fremstilling af Logik og
Erkjendelsestheori og derefter et Grundrids af
Psykologien. Skjøndt han ikke definitivt erklærer
sig for nogen af de forskjellige Hypotheser, er det
dog øjensynligt, at den spiritualistiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
