Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian Kroman - Claudius Wilckens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hypothese, særligt i den Form, i hvilken den optræder
i Lotze’s propædeutiske Fremstillinger, ligger ham
nærmest. Bogen indeholder trods sin Kortfattethed
mange interessante psykologiske Udviklinger. - Endnu
et Omraade, det pædagogiske, har Kroman behandlet,
idet han i sin Bog »Om Maal og Midler for den højere
Skoleundervisning« (1886) har drøftet de forskjellige
Skolefags Værdi med meget stærk Fremhæven af de formale
og naturvidenskabelige Fags Betydning.
CLAUDIUS WILCKENS (f. 1844, Docent ved Universitetet
1883, extraordinair Professor 1897) behandlede i sin
Doktordisputats (»Erkjendelsesproblemet.« 1875) et
erkjendelsestheoretisk Emne, men har senere især
beskjæftiget sig med Sociologi, Æsthetik og Pædagogik.
Efter et Forarbejde i bredere Form (»Liv - Nydelse -
Arbejde«. 1874-76) gav han i sit Skrift »Samfundslivets
Grundlove, et Grundrids af Sociologien«, 1881, en
Oversigt over den almindelige Samfundslæres Methode og
vigtigste Resultater. En livlig Fremstilling og stor
Belæsthed karakteriserer dette første Forsøg paa at
behandle Sociologien i vor Litteratur. Ved Belysningen
af de enkelte Fænomener herker en realistisk Synsmaade;
men som Baggrund mærkes en idealistisk Opfattelse, der
er beslægtet med den, som Rasmus Nielsen i sine senere
Aar hævdede. - Ved Karakteristiken af Wilckens’ æsthetiske
Værker er Forfatteren af denne Oversigt saa heldig at
kunne støtte sig til et af Værkernes Forfatter velvilligt
overladt Resumé. I »Æsthetik i Omrids, med særligt Hensyn
til moderne Æsthetik«, 1887, vinder Wilckens sit Standpunkt
gjennem en kritisk Fremstilling af de forskjellige kritiske
Skoler. De æsthetiske Grundbegreber og Grundforhold behandler
han efter Erfaringspsykologiens Methode. Han undersøger,
hvori det Skjønnes og det Ophøjedes Virkning paa det
opfattende Subjekt bestaaer, og finder, at denne Virkning
skyldes en billedlig Form, der uvilkaarligt tydes som Udtryk
for et sjæleligt Indhold. Overfor det Kunstskjønne føler
Beskueren eller Tilhøreren den sjælelige Værdi, som
oprindeligt bragte Kunstneren til at frembringe Værket. Og et
lignende Forhold er tilstede ved det Naturskjønne: »Naturen
er skjøn, naar den sees som Billede.« Æsthetiken er efter W.
ikke en Lære om »det Skjønne«, men en Lære om det æsthetisk
Virkende, saa langt dette strækker sig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
