Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rationalistisk Opbyggelseslitteratur - Jacob Peter Mynster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tiltagende Ligegyldighed for Gudstjenesten kom af, at
der ikke var gjort »Fremskridt« nok, og der fremkom
derfor flere Forslag til at gjøre Gudstjenesten mere
»interessant« ved at indføre en ny Liturgi i Lighed
med den ved Generalsuperintendent Adlers Indflydelse
i Hertugdømmerne indførte Agende. Intet af disse
Forslag havde dog Udsigt til at trænge igjennem;
men 1805 udgav den ovennævnte Biskop Peter Outzen
Boisen (født i Emmerlev i Slesvig 16. Nov. 1762,
Biskop over Lolland-Falsters Stift 1805, død 10. Maj
1831) en »Plan til Forbedring af den offentlige
Gudstjeneste« og sendte den til Kancelliet med en
Skrivelse fra Biskop Balle, hvori denne foreslog,
at der skulde nedsættes en Kommission til at prøve
Forslaget. Kancelliet fandt Behag i Forslaget, en
Kommission blev nedsat, og det saae altsaa ud til,
at Rationalismen skulde vinde en ny og betydningsfuld
Sejr; men Stiftsprovst Clausen, som dog var Biskop
Boisens fortrolige Ven og delte hans rationalistiske
Standpunkt, havde for megen Smag og Takt til at kunne
føle sig tiltalt af Forslagets sødladne Talemaader
og skrev derfor i Fallesens Maanedsskrift en knusende
Kritik, der vist havde væsenlig Andel i, at det blev
henlagt, uden at den nedsatte Kommission nogensinde
afgav sin Betænkning.
Sin største Betydning fik Boisens Forslag ved, at det
kaldte Jacob Peter Mynster og N.F.S. Grundtvig frem
paa den theologiske Arena, de to Mænd, der trods deres
indbyrdes Uenighed snart skulde blive de sejrrige
Ordførere for den troende Kristendom og give den
følgende Tids kirkelige Udvikling her i Landet dens
ejendommelige Præg.
Grundtvigs Afhandling »Om Religion og Liturgi« er
allerede tidligere omtalt i dette Værk (S. 85), og vi
skulle derfor kun sige, at skjøndt det udkom Aaret
efter Mynsters, og skjøndt Grundtvig upaatvivlelig
har kjendt og benyttet dette, naaer han i sit Skrift
ingenlunde Mynster i Klarhed og Sikkerhed; dertil
var hans eget religieuse Standpunkt dengang endnu
for vaklende og holdningsløst. Mynster havde dengang
allerede gjennemlevet den for hans Liv afgjørende
religieuse Krisis; for Grundtvig derimod var hans
Livs egenlige Krisis endnu forestaaende.
Jacob Peter Mynster var født i Kjøbenhavn den 8. Nov. 1775,
mistede som Barn sin Fader, der var Inspekteur ved Frederiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
