- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
876

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacob Peter Mynster - Henrik Nicolai Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarene 1817-25 kunne for vor Fremstillings Vedkommende
bedst karakteriseres ved at sige, at den theologiske
Litteratur var lige saa fattig, som hele Landet
var i disse den store Pengenøds Aar; men midt under
denne litteraire Fattigdom foregik der det Omslag,
at Rationalismen mere og mere tabte sin Overmagt,
og særlig vendte flere og flere Medlemmer af
Præstestanden tilbage til de gamle Kirkestier.

Netop i denne Overgangstid falder Henrik Nicolai Clausens
Manddomsaar, han, som hele sit Liv igjennem egenlig
vedblev at staa paa Overgangen fra Rationalismen til
den gamle Kirkelære. Han var Søn af Stiftsprovst
Clausen, var født den 22. April 1793, blev theol. Kand.
1813, opholdt sig i 1818-20 i Udlandet, hvor han under
en Vinters Studier i Berlin blev saaledes paavirket af
Schleiermacher, at det fik blivende Betydning for hele
hans følgende Liv; ligesom Schleiermacher hjalp han med
til at forberede Rationalismens Nederlag, uden at det
nogensinde lykkedes ham selv at frigjøre sig fuldstændigt
fra den. 1820 blev han theologisk Universitetslærer og
1829 Dr. theol. Et stort videnskabeligt Talent, som han
ofte er bleven anseet for, var han i Virkeligheden ikke;
men han var et ualmindelig klart Hoved med let og sikker
Tilegnelsesevne og ypperlige Gaver til skriftlig og
endnu mere til mundtlig Fremstilling; sin Videnskab
tjente han med en kjærlighedsfuld Hengivelse, der til
alle Tider vandt ham den studerende Ungdoms Ærbødighed
og Højagtelse, medens hans Karakterfasthed, hans
ubestikkelige Sandhedskærlighed og hele hans harmonisk
udviklede Personlighed sikrede ham en Indflydelse, som
neppe ret mange Mænd i hans Stilling have besiddet
her i Landet. Intet Under derfor, at han i den
aandsfattige Tid, da han fremtraadte, blev Gjenstand
for beundrende Overvurdering fra sine Meningsfællers
Side; men paa den anden Side lader det sig ogsaa nok
forstaa, at en Mand som Grundtvig i ham kunde se
»Kristendommens farligste Fjende her i Landet«. Sit
første Sammenstød med den gamle Kirketros Tilhængere
fik Clausen i Anledning af en »Kritik og Fremstilling
af Underbegrebet«, som bragte ham i en heftig Polemik
med hans grundlærde Jevnaldrende Andreas Gottlob
Rudelbach (f. i Kjøbenhavn 23. Sept. 1792); men baade
denne Strid og et knusende Angreb, som Rudelbach noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free