Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremført i Kirken, fremsattes med største Sikkerhed
som en mageløs, men aldeles tilforladelig Opdagelse.
Vel blev den strax modsagt af Mag. L. Zeuthen; men
han kjendte dengang ikke de kirkelige Vidnesbyrd
om, hvorledes Troesbekjendelsen først lidt efter
lidt har udviklet sig til sin nuværende Form,
godt nok til strax at kunne gjendrive Paastanden,
saaledes som den burde have været gjendreven,
hvorimod hans Stridsskrift gav Anledning til, at
P. Chr. Kierkegaard, som skrev imod ham, tilføjede
den yderligere Hypothese, at det var i de 40 Dage
mellem Opstandelsen og Himmelfarten, Herren havde
meddelt Apostlene Troesbekendelsen. Endnu et Par
Piecer vexledes mellem Zeuthen og Kierkegaard, og
dermed ophørte Debatten for den Gang; men da den i
1847 paany optoges af de samme Mænd, var Grundtvigs
»Opdagelse« med Kierkegaards Tilføjelse allerede
bleven saaledes tilegnet af Grundtvigs »Venner«,
at Zeuthens Polemik ikke formaaede at rokke deres
Tro paa »dette nye Dogme«, Skjøndt han nu fremførte
historiske Vidnesbyrd for, at Troesbekjendelsen i
Tidens Løb havde lydt under forskjellige Former,
og lige saa lidt hjalp det, da Professor Gaspari i
Kristiania en halv Snes Aar senere begyndte med stor
kirkehistorisk Lærdom at godtgjøre, hvorledes Symbolet
bevisligt under mange Svingninger havde udviklet sig
fra en kortere Form til den længere Form, i hvilken
vi nu have det. »Grundtvigianerne«, hvis vigtigste
Ordfører atter var P. Chr. Kierkegaard, hævdede, at
saa sandt som Daaben altid maa have været den samme,
maa Daabsvilkaarene ogsaa altid have været de samme,
og altsaa maa »den Tro, paa hvilken vi døbes«, ogsaa
altid have været den samme. Den, som det skulde synes,
afgjørende Indvending, som Modstanderne hentede fra
den Kjendsgjerning, at der vitterlig foreligger
forskjellige Former for Bekjendelsen, søgte man at
imødegaa ved Henviisning til, at Troesbekjendelsen
i Oldtiden havde hørt til de Hemmeligheder, som ikke
maatte meddeles Andre end de Troende, og at man derfor
ikke turde vente at finde dens Ordlyd nøjagtig
gjengiven i noget Oldtidsskrift.
Jevnsides med den Udvikling, som Grundtvigs Anskuelse
om »Troesordet« saaledes fik, udviklede sig ogsaa hans
Anskuelser om, hvorledes et Folks nationale og folkelige
Udvikling burde foregaa. Vel blev han lige til 1848 sin
politiske Konservatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
