Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lars Otto Møller, andre Grundtvigs Disciple - H. N. Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Ny-Grundtvigianernes radikale Retning kan nævnes
G.V. Brücker, men da disses Modsætning til den ældre
grundtvigske Retning først efter 1885 er skarpt
fremtraadt, skulle vi ikke gaa nærmere ind herpaa.
Et meget udbredt Organ for alle grundtvigske
Retninger var »Højskolebladet«, der dog senere saa
godt som udelukkende er blevet Organ for den radikale
Grundtvigianisme i Modsætning til »Kirkebladet« og
»Dansk Kirketidende«, der af C.J. Brandts Svigersøn
og Efterfølger J.H. Monrad redigeres i samme Aand
som tidligere.
H.N. CLAUSEN (S. 876) vedblev hele sit Liv at være
den grundtvigske Retnings erklærede Modstander, og
i en Række Stridsskrifter bekæmpede han baade dens
Betragtning af Troesbekendelsen og dens vidtgaaende
Fordring paa Enkeltmands Frihed overfor den kirkelige
Samfundsorden. Som Universitetslærer læste han navnlig
over Dogmatik og nytestamentlig Exegese, og den
væsenligste Del af hans omfattende Forfattervirksomhed
havde derfor ogsaa disse Fag til Gjenstand, saaledes:
»Det nye Testamentes Hermeneutik« (1840), »Udvikling
af de christelige Hovedlærdomme« (1844, 2den Udg. 1845),
»Fortolkning af de synoptiske Evangelier« (1850),
»Christelig Troeslære« (1853), »Fortolkning af
Johannes-Evangeliet« (1855), »Pauli Brev til Romerne«
(1863). Den Tilnærmelse til den reformerte Kirkes
Lære og Tankegang, som fremtraadte paa mange Punkter
i disse hans exegetiske og dogmatiske Skrifter, gav
sig ogsaa tilkjende i den Del af hans theologiske
Forfattervirksomhed, som havde det praktiske Formaal
at virke for en Reform af Landets kirkelige Forhold,
særlig da for Indførelsen af en repræsentativ
Kirkeforfatning. Efter at Grundloven af 1849 havde
bestemt, at »Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov«,
blev Clausen ikke træt af baade som Medlem af de
lovgivende Forsamlinger og som Forfatter at virke
for at faae denne Løfteparagraf virkeliggjort ved
Oprettelsen af en Kirkerepræsentation med lovgivende
Myndighed i Kirkens indre Anliggender; men hans
Bestræbelser lykkedes ikke. Et smukt Vidnesbyrd om,
hvorledes han stræbte at forene praktisk-kirkelig
og videnskabelig-theologisk Interesse, foreligger i
hans: »Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid«
(1859; anden Udg. 1877), maaske det dygtigste af
alle hans Skrifter. 1833-76 udgav han »Tidsskrift
for udenlandsk theologisk Litteratur«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
