Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Lassen Martenssen - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kristelige Dogmatik«, som han først udgav 1849,
efterat han allerede i en Række af Aar havde holdt
dogmatiske Forelæsninger. I denne Bog udtalte han
»den theologiske Overbevisning, som under forkjellige
Paavirkninger, under en indre Vexelvirkning, ja jeg
kan i mange Maader sige en indre Vexelkamp med
samtidige Anskuelser, har uddannet sig hos mig og nu
er kommen til en relativ Afslutning.« Bogen vandt
hurtig stor Udbredelse og foreligger baade i tydsk,
svensk og engelsk Oversættelse; overalt, hvor der
findes en protestantisk Theologi, er den kjendt og
anseet som et af Hovedværkerne i den systematiske
Theologi. Fremstillingen udmærker sig ved en
ualmindelig Fylde og Rigdom, Skjønhed og Harmoni, og
kan der end fra den lutherske Orthodoxis Standpunkt
med Rette gjøres Indvendinger mod Behandlingen af
flere Dogmer, maa det dog fastholdes, at Forfatteren
staaer paa et baade grundkristeligt og kirkeligt
Standpunkt. Han gaaer ud fra Menighedens Tro,
saaledes som denne bekræfter sig hos den Enkelte
gjennem kristelig Livserfaring, og ud fra dette
Udgangspunkt udvikler han Troeslæren i Sammenhæng;
men under denne Udvikling fremtræder der rigtignok
tillige en vis Stræben efter, ved Fornuftgrunde at
paavise Troens Sandhed, og dette var det navnlig,
som fremkaldte den stærke Opposition imod hans hele
»spekulative Theologi« fra Søren Kierkegaards og
dennes Tilhængeres Side.
Søren Kierkegaard, som vi her kun skulle behandle i
kort Oversigt, da der tidligere er gjort udførlig
Rede for hans Forfatterskab (S. 344-61) og hans
filosofiske Stade (S. 857-59), var bleven theologisk
Kandidat 1840, og hans Studentertid faldt altsaa netop
i de Aar, da først den hegelske Filosofi og derefter
Martensens Theologi holdt sit Indtog heri Landet; den
Opposition, hvori han stillede sig til disse aandelige
Bevægelser, blev afgjørende for hele hans Liv og hans
Forfattervirksomhed. Det var det Subjektives,
Individets Protest imod at opsluges af det Objektive,
det Almene, som kom til Orde i Kierkegaards Opposition
imod Hegelianismen. For Hegelianismen havde den
subjektive Aand væsenlig kun Betydning som Medium for
den objektive Aand under dens Selvudfoldelse, de
enkelte menneskelige Individer altsaa væsenlig kun
Betydning som Gjennemgangsled for Menneskeaanden under
dens Udvikling henimod Realisationen af sin Ide, en
Betragtning, som,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
