Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erkjendelsesforhold, men et subjektivt Villiesforhold,
er det for sin evige Salighed uendelig interesserte
Individs Griben af, Tilegnelse af Sandheden til
Salighed. Men Opgaven for den, som saaledes vil
gribe Kristus i Troen, maa da være denne: at leve
sit Liv i Kristi Efterfølgelse, at efterfølge ham i
hans Fornedrelses Stand, efterfølge ham i at elske
Næsten, i ubetinget at ville det Sande, i at afdø fra
Verden, efterfølge ham i hans Lidelse, ikke blot den
indvortes, men ogsaa den udvortes, at blive hadet,
forfulgt og bespottet som han. Faa denne Maade at
tage Kristi Kors op og følge ham efter, det er den
sande nytestamentlige Kristendom, den som Herrens
eget og hans Apostles Exempel holder frem for os, og
med den for Øje bliver man nødt til at fælde den Dom
over den bestaaende Kristenhed, at den er affalden
fra Kristendommen. Den nytestamentlige Kristendom er
Modsætning til Verden; men den bestaaende Kristendom
er Ensartethed med Verden. Alle mene sig at være
Kristne; men i Virkeligheden existerer den
nytestamentlige Kristendom ikke mere, saa sandt som
man har slaaet af paa Kristendommens ideale Fordring.
Disse Anskuelser udviklede sig hos Kierkegaard i mere
og mere bestemt Skikkelse, jo mere hans overordenlig
rige litteraire Produktion udfoldede sig, og tilsidst
endte de med den Række Stridsskrifter fra hans sidste
Leveaar (1855), hvori han angreb den bestaaende
kirkelige Orden med en næsten utrolig Lidenskabelighed
og med Anvendelsen af ligefremme Injurier imod
Folkekirkens Gejstlighed (S. 387). Herved blev
Skjævheden i hans hele Betragtning af den
nytestamentlige Kristendom og hans Undervurdering af
Kirkesamfundets Nødvendighed og Betydning for »den
Enkeltes« Delagtiggjørelse og Fremgang i Kristendommen
saa iøjnefaldende, at Tilslutningen til hans Ideer
snart indskrænkede sig til en meget lille Kreds af
trofaste Tilhængere; men derfor maa det dog ikke
glemmes, hvilken mægtig Skikkelse i Aandens Verden han
var, og hvilken vækkende og æggende Indflydelse han
har øvet paa mange alvorlige Naturer, selv om det paa
den anden Side ogsaa maa siges, at hans Skrifter have
været Vej en til fuldstændig Vantro for Adskillige,
som havde anseet hans Skildring af den nytestamentlige
Kristendom for den sande Skildring af Kristendommen og
saa ere komne til den Erkjendelse, at denne ideale
Kristendoms Fordringer til »den Enkelte« ere umulige
at fyldestgjøre, hvoraf de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
