Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard - Martensen og Kierkegaard, Martensen og Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter have draget den Slutning, at Kristendommen
umuligt kunde være Sandhed. Det følger af sig selv, at
Kierkegaard fra sit Standpunkt hverken kunde forsone
sig med Grundtvigs Anskuelse eller med Martensens
Spekulation; den første gjør han gjentagne Gange til
Gjenstand for sin bidende Ironi paa Grund af hans
Søgen efter en objektiv Garanti for Kristendommens
Sandhed, og mod den spekulative Theologi polemiserer
han som en Forvanskning af Kristendommen, og tillige
spotter han over »Spekulanterne, der love, at al
den Uklarhed, der findes ved Begyndelsen af deres
Systemer, skal klare sig af sig selv, naar man kommer
til Slutningen, og saa, naar man omsider kommer til
Slutningen, er man i Virkeligheden lige klog«.
Det kunde derfor ansees for en given Sag, at en Bog
som Martensens Dogmatik maatte finde Modsigelse fra
den kierkegaardske Retnings Side; dog var det ikke
Kierkegaard selv, der rettede det direkte Angreb
imod den, men derimod Rasmus Nielsen (S. 859), i
hvem Martensen og hans Venner hidtil med god Grund
havde seet en Meningsfælle, og som nu overraskede
dem ved at optræde som afgjort Tilhænger af S.
Kierkegaard først med: »Evangelietroen og den
moderne Bevidsthed« (1849), derefter med det i
skarp polemisk Form affattede direkte Angreb paa
Martensens Dogmatik: »Mag. Kierkegaards »Johannes
Climacus« og Dr. H. Martensens Christelige Dogmatik«,
en undersøgende Anmeldelse« (1849). Martensen svarede
med »Dogmatiske Oplysninger« (1850), hvori han
nærmere udviklede sin Opfattelse af Forholdet mellem
Tro og Viden, og nu skrev R. Nielsen først: »Dr. H.
Martensens Dogmatiske Oplysninger, kritisk belyste«
(1850), og derefter en hel Række af større og mindre
Skrifter, hvis fælles Formaal var at hævde, at
Theologien ikke havde Ret til at kalde sig en
Videnskab, en Polemik, som forsaavidt maatte kaldes
en Kamp imod Vejrmøller, som der neppe var en eneste
Theolog i Danmark af nogen Betydning, der vilde gjøre
Fordring paa, at Theologien skulde kaldes »Videnskab«
i den Betydning, hvori Nielsen under sin Polemik tog
dette Ord. Skjøndt alle disse Angreb fra Nielsens Side
tydelig nok vare adresserede særlig til Martensen,
svarede denne i en lang Aarrække slet ikke; først i
1867 gav han i Skriftet: »Om Tro og Viden« en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
