- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
912

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen og Grundtvig, Ethik - Bruun Juul Fog, Gude, Hjort, Assens, Kok, Indre Mission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Behandling og derigjennem gaaer ud paa at vise,
hvorledes Kristendommen vil gjennemtrænge
Menneskelivet i alle dets Former, saaledes at der
ikke gives nogen Del deraf, selv den mest afsides, som
den ikke vil omdanne og gjenføde. Det var den stærkt
konservative, for ikke at sige tildels reaktionaire
Anvendelse, han gjorde heraf paa forskjellige
Omraader, som fremkaldte Monrads ovenfor omtalte
Kritik. 1881 udgav han sine theosofiske Studier
over »Jakob Böhme«, der godtgjorde, at han endnu i
sin høje Alder havde bevaret Tankens Skarphed lige
saa usvækket som i sin Ungdom, og i »Af mit Levned«
(3 Bd. 1882-83) gav han en aandfuld og fængslende
Skildring af sit Livs Arbejde, Kampe og Formaal. Efter
hans Død 3. Febr. 1884 er der udkommet store Samlinger
af Breve, som han har skrevet til Biskopperne Brammer
og Laub, samt til Professor Dorner i Berlin, og de
indeholde mange vægtige Bidrag til Kjendskabet af hans
Liv og hans Anskuelser; men de høre til Tiden efter
1885. Endnu skal tilføjes, at han ogsaa som opbyggelig
Forfatter vandt et stort Navn ved de talrige Samlinger
af Prædikener og Ordinationstaler, som han har udgivet,
og som i Henseende til Tankerigdom og klar og skarp
Disposition staa værdigt ved Siden af hans
videnskabelige Arbejder.

Blandt Martensens Disciple maa særlig fremhæves hans
Eftermand paa Sjællands Bispestol Dr. theol. & phil.
Bruun Juul Fog, født 11. Marts 1819, som foruden en
meget dygtig Disputats om »Cartesius, den nyere Filosofis
Fader«, har gjort sig bekjendt i Litteraturen ved mange
dygtige Indlæg i offentlige Forhandlinger om religieuse
og sædelige Forhold, ved en Række Forelæsninger »Om det
theologiske Studium«, som han holdt under en midlertidig
Ansættelse som theologisk Docent ved Universitetet og
derefter udgav 1861, samt ved sine »Prædikener mellem Jul
og Fasten« (1867). 1895 tog han sin Afsked og døde 1896.

Ved Siden af ham ville vi nævne Domprovst Dr. L.J.M. Gude
i Roskilde, født 1820, død 1895 (»Irvingianismens
Betydning i vor Tid«, 1859, og »Den hellige Nadvere«,
2 Bd. 1874-89), Provst Dr. F.W. Andersen i Ringsted, født
1820, entl. 1894 (flere Art. i Tidsskr. og »Vejledn. i
Joh. Aabenb.«, 1859, samt »Embede og Ordination«, 1880),
Provst J.L.M. Hjort (født 1824, død 1899), i adskillige
Aar Udgiver af »Evangelisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free