Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anders Sandøe Ørsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af disse tvende Sider i Ørsteds Personlighed modtager
hans Retsopfattelse de frugtbareste Impulser. Med
sin glødende Interesse for »det ene Fornødne« kunde
han ikke som Datidens Theoretikere finde sig i at se
Retten som blot et Middel til at sikre Borgernes ydre
Frihed; Retten er for ham en anderledes væsenlig
omfattende Side af hele Samfundslivet, tjenende
Menneskehedens Totalformaal. »Staten skal frembringe
Organisationen af de skjønneste, ædleste, lykkeligste,
med Menneskets fysiske og moralske Interesser mest
harmoniske udvortes Forhold, hvortil offentlig
Forsorg kan lede.« Det er let at se, hvilken Fylde
Videnskaben vil kunne udfolde, naar Lovene sættes i
Belysning af Menneskenes almindelige Kulturformaal og
ikke blot belyses gjennem det enkelte magre Princip:
Menneskenes Inviolabilitet. Dernæst maatte Ørsteds
positive praktiske Tendens stille ham op imod
Fortidens deduktive Methode. At noget Princip af
logiske Hensyn skulde have Krav paa at gjælde længer,
end Hensigtsmæssigheden medførte, kunde han ikke
gaa ind paa. At Principerne ere til for Menneskenes
Skyld, ikke Menneskene for Principernes Skyld, at
Retsordenens Formaal ikke er at staa Vagt om Logiken,
men et udelukkende praktisk Formaal, fik han idelig
Lejlighed til at gjentage. Ørsted var en Skeptiker
overfor Principerne: »Kun i deres Begrænsning søge
de deres Berettigelse,« sagde han. At paavise de
abstrakte Principers Afmagt i Retsvidenskaben og
fremdrage de utallige Proer og Contraer ved ethvert
Retsforhold, at fremstille Retsreglerne som fremkomne
under denne Brydning af Hensyn og Interesser, det
var Ørsteds Opgave som Retslærd. Gjennem en hel
Menneskealder førte han Ordet i Retsvidenskaben,
og som den, der først bringer den videnskabelige
Methode til Klarhed, først viser, hvorledes det er
i det reelle Liv at Lovenes Forstaaelse er at finde,
og som den, der gjennem denne Methode ved en utrolig
Produktivitet naaer til en Behandling af saa godt
som hele det positive Retsliv, er han med Rette
kaldet den danske Retsvidenskabs Fader. Af hans
vigtigste Skrifter udkom »Supplement til Nørregaards
Forelæsninger over den Danske og Norske private Ret«
1804-12, »Systematisk Udvikling af Begrebet Tyveri«
1809, »Eunomia« 1815-22, »Haandbog over den danske og
norske Lovkyndighed med stadigt Hensyn til Hurtigkarls
Lærebog« 1822-35, ligesom han udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
