Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anders Sandøe Ørsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskrifterne »Juridisk Archiv« 1804-12, »Nyt juridisk
Archiv« 1812-20 og »Juridisk Tidsskrift« 1820-30.
Af de to ovennævnte positive Retsskoler sluttede
Ørsted sig til den induktiv-dogmatiske. Altfor
store vare Vanskelighederne ved den historiske
Forskning heri Landet, hvor Videnskaben i saa lange
Tider fuldstændig havde forsømt den nationale Ret,
og hvor derfor altfor Meget nu var gaaet i Glemme,
til at en Rekonstruering af Rettens Udviklingsgang lod
sig tilvejebringe af den, der skulde fortolke Retten
i praktiske Øjemed; og Ørsteds Interesse var ikke i
første Række den videnskabelige; han var for optagen
af Menneskenes praktiske Færden til, indesluttet i
Studerekammeret, fordybet i Fortidens Studium, at lade
Nutiden skjøtte sig selv. Men selv hvor det historiske
Studium kunde føres til Ende, var det ham imod at
bøje sig under Trykket af Fortidens mangelfulde
Udvikling og fortolke Lovene i Overensstemmelse
med den Tid, paa hvilken de vare givne, istedetfor
i Overensstemmelse med den Tid, i hvilken de skulle
anvendes. I Ørsteds Retsforsken var Blikket saaledes
først vendt mod, hvad Livets praktiske Trang maatte
kræve i det omspurgte Forhold, men mod de alt berørte
Farer ved denne Fortolkningsmethode, Tilbøjeligheden
til at dreje Loven til Fordel for det forudfattede
Ønske, borgede Ørsteds Samvittighedsfuldhed, hans
eminente Kjendskab til Lovgivningens mindste Details
og indgroede Respekt for den bestaaende Ret.
I Aaret 1835 udnævntes han til kgl. Kommissarius ved
de roskildske Stænder, og dette danner Indledningen
til hans politiske Løbebane. Hans Virksomhed her
forbigaaes med den Bemærkning, at de omtalte
Hovedegenskaber hos Ørsted beherskede hele hans
Virken; ubøjelig som han var, naar det gjaldt, hvad
han ansaa for sin Pligt, kritisk, positiv, nøgtern
og med dyb Respekt for den bestaaende Retsorden,
maatte han ende med at staa som en Modstander af
den Udvikling paa Retslivets Omraade, som betegner
Bevægelsen i 1848. Hans politiske Skrifter ere nærmest
af kritisk Natur, fulde af Forstand og Skarpsindighed
og med en dyb ethisk Baggrund. Han døde i Aaret 1860.
Om hans Liv og Betydning se »Anders Sandøe Ørsted«,
1884, af Carl Ussing, og »Anders Sandøe Ørsteds
Betydning«, I. 1885 og II. 1887 af C. Goos,
J. Nellemann og H. Øllgaard.
Ørsted havde nu grundlagt den sande Retsvidenskab, men
han havde ikke ført den til dens Endemaal; dertil var dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
