- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
928

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian Bornemann - Andreas Aagesen - August Hermann Ferdinand Carl Goos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med denne Opfattelse af Retsvidenskabens Formaal
behandlede han derefter Retsfilosofien, Strafferetten
og Arveretten, Behandlinger, der som samlede først
udgaves efter hans Død, 1861.

Det er med disse Impulser, at Aagesen og Goos have
ført Videnskaben frem paa den synthetiske Vej. Det
er ikke en deduktiv Filosofering, her er Tale om,
men en paa empirisk Undersøgelse af Retslivets Trang
grundet Fremstilling af denne i omfattende almindelige
Grundsætninger; det er ikke en Fravigen, men en
Udvikling af Ørsteds Videnskab.

ANDREAS AAGESEN (f. 1826) rettede sine Bestræbelser
mod en filosofisk Undersøgelse af de formueretlige
Grundbegreber, og det Arbejde han med dette Maal for
Øje har nedlagt i forskjellige Universitetsprogrammer,
i et til Universitetsjubilæet 1879 trykt Festskrift og
i »Forelæsninger over den romerske Privatret« og
»Indledning til den danske Formueret«, der ere udgivne
efter hans Død, 1879, udøve stor Indflydelse paa den
senere Videnskab og tilhøre utvetydigt et nyt Afsnit
af vor Retsvidenskabs Historie. Det samme gjælder om
AUGUST HERMANN FERDINAND CARL GOOS’ (f. 1835) Virksomhed
som Retslærd. Hans Forelæsninger over almindelig Retslære
ere ved deres systematiske Fremstilling af det hele
Retsliv og ved deres indgaaende Undersøgelser af de for
Retsforholdene til Grund liggende Principer rige paa
Impulser for en filosofisk Behandling af den positive Ret,
og hans Værker over Strafferetten ere Fremstillinger af
den danske Rets Staffebestemmelser, stillede i Belysning
af almindelige Strafferetsgrundsætninger og af
Domstolenes Afgjørelser af de enkelte Retstilfælde.

Imidlertid synes Tendensen i den nyeste Videnskab atter at
fjerne sig noget fra den af Bornemann bebudede og af Aagesen og
Goos saa energisk fulgte synthetiske Bestræbelse. Den moderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free