Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie - Peter Erasmus Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HISTORIE.
Af Professor Dr. jur. & phil. Johannes Steenstrup.
Blandt de store Opgaver, som det attende
Aarhundredes Historikere endnu havde ladet uløste,
var Forklaringen og Tydningen af Landets ældste og
hedenske Historie. Suhms Danmarkshistorie havde
klarlig viist, hvor ringe Held man endnu havde havt
til at finde Vej og Sti gjennem de Tidsrum, hvor en
rig og glimrende Digtning, en levende og fyldig
Sagntradition let maatte lokke Granskeren paa Vildspor
og fjernt fra de faa virkelig historiske Kilder, hvis
Magerhed ikkun afskræmmede. Schiøning var i sin Norges
Historie paa ingen Maade naaet dybere i Granskningen
end Suhm, dog havde den danske Historiker med en egen
Lyst stablet Hypothese paa Hypothese eller med stor
Frejdighed ladet tre, fire eller flere Antagelser, der
gjensidig tilintetgjorde hinanden, staa Side om Side
uden at agte paa den utilfredsstillende Følelse, som
denne Art Historieskrivning maatte efterlade hos
enhver Læser, der ønskede at naa henimod en endelig
Opfattelse. Her maatte gjøres et dristigt Snit, der
ofrede til Digtningen det Allermeste af de gamle
Traditioner for desto tydeligere at kunne trække de
virkelige historiske Linier.
Den, som har Fortjenesten af først at have betraadt
denne Vej, er PETER ERASMUS MÜLLER (født 1776,
Professor i Theologi 1801, Sjællands Biskop 1830,
død 1834). Ganske vist var F.C. Dahlmann, dengang
Professor i Kiel, kommen til de samme Resultater,
men P.E. Müller fremsatte sin Opfattelse lige saa
tidlig og var naaet til den paa egne Veje, foruden
at han ofte opbyggede, hvor Dahlmann kun nedrev.
Efter at han først i Afhandlinger om »den islandske
Historiographis Oprindelse, Flor og Undergang« og
om »Snorres Kilder og Troværdighed« havde trukket
en Linie mellem Mythe eller Fabel og historisk
Fortælling, særlig i Hejmskringlas Sagn om Nordens
Bebyggelse og om Ynglingekongerne i Sverige, tog
han Danmarks Sagnhistorie for sig og paaviste, hvor
silde i Virkeligheden den paalidelige historiske
Beretning begynder, og at vi derfor maa vogte os for
at tage Saxos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
