Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurids Engelstoft - Hektor Frederik Janson Estrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt (han blev Professor i Historie 1803). Desværre
blev Engelstoft paa Grund af sin Trang til at virke
i den ydre Verden og sin fortrinlige administrative
Dygtighed tidlig kastet ind paa praktisk Gjerning
(især som Medlem af Direktionen for Universitetet
og de lærde Skoler), saa at hans videnskabelige
Virksomhed blev af en mere spredt og tilfældig Natur.
Dertil kom nu ogsaa, at han ikke ret besad den
videnskabelige Askese, som Historikeren maa paalægge
sig; han arbejdede ikke med Glæde i saadanne Kilder
som tørre Diplomer eller brudstykkeagtige Aarbøger,
hvis Læsning ikke i og for sig kan begejstre Nogen.
Snarere end at granske og forske laa det for ham i et
skjønt Foredrag eller en smuk Skildring at fremstille
Begivenhedernes Gang og Sammenhæng, at udkaste nye
Betragtningsmaader og fremdrage interessante Paralleler,
ligesom ogsaa at pege paa den højere moralske
Verdensstyrelse, hvorom Historien giver Vidnesbyrd.
Efter hans Død er udgivet tre Bind af hans grundige og
smukke Afhandlinger og interessante Breve (»Udvalg af
L. Engelstofts Skrifter«, 1859-62). Nærmest ved
Engelstoft bør nævnes Peter Oluf Brøndsted (f. 1780,
død 1842), hos hvem Rejselysten og Sandsen for det
Skjønne i endog højere Grad var raadende; hans
forskjellige Skrifter tilhøre dog mere Arkæologien end
Historien.
Vi have seet, hvorledes mange af de Historikere, der
fremtraadte i Aarhundredets første Trediedel, virkede
sammen med Digterne til at kalde Oldtidens Skikkelser
frem af Gravene og at vise os det romantiske Liv i
Middelalderens brogede Verden. Videnskabsmændene
virkede endnu temmelig upaarørte af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
