- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
973

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. Neergaard - A. Thiset, C. Nyrop - Kirkehistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan det vist ogsaa siges, at Historikerne mindst lige
saa meget som de ældre have Øjet henvendt paa
Udviklingsgangen og Forbindelsen med Fortiden, ligesom der
for den kronologiske Begrænsning er givet Erstatning ved, at
alle Samfundslivets Sider og deres Vexelvirkning indbyrdes nu
forlanges inddragne under den historiske Betragtning.

Den saaledes givne Oversigt har langtfra tilsigtet at
tage alle vore Historikere med og særlig ikke dem,
hvis Virksomhed begyndte i det sidste Aarti. Blandt
de ældre skulle dog endnu nævnes Genealogen og
Heraldikeren A. THISET (f. 1850, Arkivar), der har et
enestaaende Kjendskab til vor Adels Historie gjennem
Tiderne og har nedlagt sin Viden i en Række ypperlige
Arbejder; af disse skal særlig nævnes hans i
Forbindelse med H. R. Hiort-Lorenzen udgivne »Danmarks
Adels Aarbog« og de heri indeholdte »Stamtavler over
danske Adelsslægter«, udgivne som Særtryk i 4 Bind.
Endvidere CAMILLUS NYROP (f. 1843), der næsten
udelukkende har behandlet Laugenes, Haandværkets og
Industriens Historie, og hvis mange grundige og
oplysende Arbejder det skyldes, at denne Del af den
danske Kulturhistorie har faaet en Belysning som neppe
i noget andet Land.

Kirkehistorien, Retshistorien, Krigshistorien - disse
Fag have naturligvis ingenlunde savnet Dyrkere i dette
Aarhundrede, og der staaer tilbage at omtale en Del
Granskere, som have arbejdet paa disse Omraader.
Tidligere (S. 891) er nævnt L.N. Helveg som Medudgiver
af »Den danske Psalmedigtning« og som Forfatter af
Danmarks Kirkehistorie: »Den danske Kirkes Historie
efter Reformationen«, 1851-55 (ny Udgave 1857-83), og
»Den danske Kirkes Historie til Reformationen« (1862-70).
Skildringen af den nyere Tid er afgjort skreven fra et
grundtvigiansk Standpunkt, men Værket er iøvrigt bygget
paa et alvorligt Studium af den trykte Litteratur, og
dets tiltalende, livfulde Stil har skaffet det mange
Læsere. Et Arbejde, der spænder over saa stort et
Tidsrum, kan naturligvis ikke være udført overalt med
lige Grundighed; den egenlig dogmatiske Side af Opgaven
er mindre tilfredsstillende behandlet, og paa mange
Punkter har vel ogsaa Forberedelsen været noget
unøjagtig og hurtig. Imidlertid var det jo første Gang,
at Nogen vovede sig i Kast med saa stor en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free