Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunsthistorie og klassisk Kunstarkæologi - Johannes Wiedewelt - N. Abildgaard - Georg Zoega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunst eller i dets Videnskab. Det er paa dette
Omraade, som i saa mange andre Retninger, de to
bekjendte Faktorer: den praktiske, de første
større Udgravninger i Pompeji og Herculanum, og
den theoretiske, Winckelmanns epokegjørende Værk
over Oldtidens Kunsthistorie, i Hovedsagen dens
Plastiks Historie, som skaber Vækkelsen. En ung
dansk Billedhugger, JOHANNES WIEDEWELT (1731-1802),
der som Kunstner havde faaet sin praktiske Uddannelse
i Paris, levede i Rom (1754-58) i saa nøje Forhold
til Winckelmann, at denne endog i et halvt Aars Tid
(1757) boede frit hos den danske akademiske
Pensionair og lod ham deltage i sine Studier. Med
hvor levende Deltagelse Wiedewelt end havde fulgt
disse Studier, hvor varmt han end med Mund og Pen
fægtede for at tage Oldtidens Kunst til Mønster, var
hans Talent for lidet naturfrodigt, til at han paa
rette Maade kunde give sine Ideer Gyldighed gjennem
sin egen Kunst. Derimod har han vistnok ikke været
helt uden Indflydelse i theoretisk Henseende ved
Skrift og Tale. Hans lille Skrift »Tanker om Smagen
udi Konsterne i Almindelighed«, Kbhvn. 1762, er en
paa sine Steder næsten ordret Gjenklang af Winckelmanns
»Gedanken iiber die Nachahmung der griechischen
Werke o. s. v.« (1755) og tager, i et for Nutidens
Øren gyseligt Dansk, paa det Varmeste Ordet for den
Indflydelse, som Oldtidens efterladte Værker bør øve
paa Kunsten, medens han i et senere Skrift (1786),
om end paa en mindre heldig Maade, bliver Arkæolog,
idet han, med Stik efter sine egne Tegninger, udgiver
den Guldbergske Samling af »Romerske og ægyptiske
Oldsager«.
En yngre Samtidig af ham, Maleren N. ABILDGAARD,
omfattede Oldtidens Kunst med samme Varme, men
ligesom denne mere theoretisk end praktisk. Han
skrev en lille arkæologisk Afhandling »Om Solens
Billede« o. s. v.
I Georg Zoega (1755 -1809) havde Danmark derimod
paa Oldtidsstudiets Omraade en virkelig Gransker,
hvis varme Følelse for Kunsten, hvis fine
Iagttagelsesevne og samvittighedsfulde Kritik satte
Frugt i en Række Værker af en videnskabelig Betydning,
som ikke tør underkjendes, selv om Studiets Udvikling
tildels har ført bort fra dem. Zoega nedstammer fra
en, oprindelig indvandret, dansk Præstefamilie; hans
Fader var Præst i Daler, senere i Møgeltønder i den
kongerigske Enklave i Slesvig, til hvilken Landsdel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
