- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
988

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Laurits Høyen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forelæsninger og Foredrag stærkere paa Læseren, maaske
fordi de for Størstedelen ere gjengivne efter hans
egne efterladte eller efter stenografiske Optegnelser,
men vistnok snarere fordi Stoffet i dem har mere af
Nyhedens Interesse.

Medens Forelæsningerne i overvejende Grad omhandlede
Verdens-Kunst fra ældre og nyere Tider, helligedes
Høyens egenlige skriftlige Forfatterskab meget mere,
ja næsten udelukkende vort Fædrelands Kunst og
Kunstminder. Paa dette Omraade maa ogsaa hans blivende
Fortjeneste søges i den varme Uegennyttighed, hvormed
han søgte at værne om og fremdrage ethvert Minde af
kunstnerisk Værd fra ældre og nyere Tid i Danmark.
Omtrent samtidig med sin Ansættelse ved Kunstakademiet
havde han faaet det Hverv at undersøge de omkring i
Landet værende Kunstminder og gjøre Forslag til deres
Bevaring, hvor dette var nødvendigt. Hertil kom i 1831
en Bevilling af 400 Rdl. aarlig af de offentlige Fonds
med Forpligtelse til at skrive Danmarks Kunsthistorie,
en Forpligtelse, han ikke naaede at opfylde, da han
aldrig følte sig oplagt til at sætte Pen til Papiret
til et større Værk. Men hans talrige Rejser i Indlandet
havde det store Gode, at de Rester, som Tidernes Ugunst
havde levnet af middelalderlig Kunst, med større Omhu
bevaredes, efter Omstændighederne paa Stedet selv eller
ved Optagelse i Samlinger, medens man efter den Tid lige
til den Dag idag med voxende Iver og Indsigt har søgt at
fremdrage hidtil skjulte Kunstminder, saaledes som de i
en Mængde Kirker fundne overkalkede Malerier.
Størstedelen af de Minder, der skulde fredes, tilhørte
kirkelig Kunst, enten Maleri og Plastik hørende til
Kirkerne, eller selve Bygningerne, og Bestræbelsen
herfor fremkaldte ganske naturligt litteraire Arbejder
derover. Blandt disse indtage Høyens om end kortfattede
Arbejder en fremragende Plads. De tryktes dels i
forskjellige Tidsskrifter, dels i de af ham i
Forbindelse med flere andre Mænd udgivne »Danske
Mindesmærker«, i 2 Bind Folio, en Række omhyggelig
udførte Gjengivelser af de vigtigste danske Kirker,
med Texter, foruden af Høyen, ogsaa af Worsaae og
J. Kornerup. Hertil sluttede sig de fortjenstfulde
Arbejder af Jakob Helms over Ribe Domkirke (1870) og
af J. Kornerup over Roskilde Domkirke (1877). Som
Frugt af sine Forarbejder til sit store Værk udgav
Helms nogle Undersøgelser af Tufstenskirker i Omegnen
af Ribe, af Nørrejyllands Granitkirker og (1894)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free