Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Jakob Asmussen Worsaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En egenlig videnskabelig Retning fik den forhistoriske
Forskning først ved Jens Jakob Asmussen Worsaae (f. 1821,
d. 1885). Han var den Første herhjemme, som fra sin
tidligste Ungdom af udelukkende hengav sig til
arkæologiske Studier, medens gjentagne Rejser til
Udlandet gav ham en videre og alsidig Uddannelse. Hans
rigt begavede Natur var i en sjelden Grad anlagt just
for arkæologisk Forskning: han havde et sikkert Øje,
levende historisk Sands og genial Kombinationsevne, og
hans store Arbejdskraft, hans lette Pen og smukke
Behandling af vort Sprog gjorde ham til en frugtbar og
tiltalende Skribent. Som Docent ved Universitetet og
senere, efter Thomsens Død, som Styrer af vore nationale
arkæologiske Institutioner havde han Anledning til
uafbrudt at sysle som Forsker og Forfatter. Worsaae
vandt sig et Navn allerede ved sit første større Arbejde
»Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje«, 1843.
Man anerkjendte i lige høj Grad Stofsamlingen,
Behandlingen og Fremstillingen i dette Skrift, der løste
den Opgave, som Finn Magnusen forgjæves havde stillet
sig: at give en samlet Udsigt over den forhistoriske
Arkæologi. En lignende Opsigt vakte de Sejre, som
Worsaae ligeledes i sin første Ungdom vandt over den
ældre litterair-arkæologiske Skole ved Skrifterne
»Hvorvidt kan man antage, at det i Haraldskjær Mose,
1835, opgravede Liig er den norske Dronning Gunhildes?«
(Hist. Tidsskr. 1842) og »Runamo og Braavalleslaget«,
1844, og ved Polemiken med Prof. P. A. Munchs uheldige
Theori om Nordens ældste Befolkningsforhold (1849).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
