- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1001

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Jakob Asmussen Worsaae - C. Engelhardt - E. Vedel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en stor Betydning som folkelig Forfatter, idet han
altid henvendte sig til den store Læsekreds og ikke
forsmaaede at benytte populaire Tidsskrifter og
illustrerede Blade til talrige mindre Meddelelser. Det
staaer i Samklang hermed, at hans Forfattervirksomhed
havde et stærkt patriotisk Præg; i Krigsaarene 1848-50
behandlede han Emner, der havde en særlig national
Betydning (»Om Danebrog«, »Danevirke«, »Jyllands
Danskhed«), og ogsaa senere syslede han med
Forkjærlighed med Slesvigs Oldtid og med Vikingetiden,
hvorfra vi have Minder »saa stolte og lysende, at de
maa regnes for nogle af de skjønneste blandt de mange
skjønne i den Mindekrands, som fra Oldtids Dage
omslynger det danske Navn«. Men med samme Iver
deltog Worsaae i Udlandets arkæologiske Forskning
og vandt overalt en ubetinget Anerkjendelse som den
Første i sit Fag.

Den forhistoriske Arkæologi var nu vel bleven et eget
Fag, som Videnskabsmænd fra andre Omraader ikke længere
kunde tumle med Held; men Folk, der vare skolede fra
Ungdommen af, havde den endnu ikke. Sine bedste Dyrkere,
de særegne Begavelser, den ret kunde bruge, opsøgte
Arkæologien rundt om i forskjellige Livsstillinger.

Som Adjunkt i Flensborg blev C. ENGELHARDT (f. 1825,
d. 1881) Bestyrer af den derværende Oldsagsamling og
overtog Ledelsen af de store Udgravninger i slesvigske
Moser, der bragte Fund af afgjørende Betydning for
Dagen. Hans fire smukt udstyrede Arbejder over vore
større Mosefund fra Folkevandringstiden, udgivne
1863-69, ville bestandig have deres Værd. Efter at
være bleven knyttet til Museet for de nordiske
Oldsager og til det nordiske Oldskriftselskab
udgav han fremdeles i Selskabets »Aarbøger« en
Række værdifulde Afhandlinger, af hvilke »Klassisk
Industri og Kulturs Betydning for Norden i Oldtiden«
kan nævnes som særlig betegnende for hans Evne og
Methode. Engelhardt var en flittig og varmt
interesseret Undersøger og Forfatter; han vidste at
finde heldige Emner, og han arbejdede stedse alvorligt
og paa Grundlag af større Studier.

E. VEDEL (f. 1824) kom i 1866 som Amtmand til Bornholm, og
her, mellem Øens talrige, hidtil lidet kjendte Oldtidsminder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free