Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmus Kristian Rask
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejseplaner. Under Udarbejdelsen af sit Prisskrift
havde han idelig følt, hvor utilstrækkelig den
Sprogkundskab var, som kunde erhverves af Datidens
Litteratur: for mange Sprogs Vedkommende var det
næsten ikke muligt at opdrive nogen Text, end mindre
nogen Grammatik eller Ordbog; og Rasks grundige Natur
lod ham ikke nøjes med halve Oplysninger. Det var
derfor hans Ønske med egne Øren at høre de Sprog, han
kun kjendte af Bøger, og særlig vilde han undersøge,
hvad der mulig maatte være tilbage af det »trakiske«
Grundsprog ved Don og Volga, og fremdeles lære de
persiske og indiske Sprog at kjende i deres Hjemstavn
for saaledes at afgjøre Spørgsmaalet om deres
Slægtskab med de europæiske.
Endelig fik han en større Rejseunderstøttelse af den
bekjendte Mæcen Joh. Bülow til Sanderumgaard,
hvortil senere føjedes et forholdsvis betydeligt
Statsstipendium. I Oktober 1816 tiltraadte Rask da
sin tredie Rejse, den sidste og største i hans Liv
og sikkert den mest eventyrlige, nogen dansk
Videnskabsmand har foretaget.
Rejsens første Maal var Stockholm; her opholdt han
sig over 1 1/4 Aar, holdt Forelæsninger over Islandsk,
udgav sin Angelsachsiske Sproglære, begge Eddaerne og
omarbejdede sin Vejledning til det Islandske. Videre
gik Rejsen over Finland til St. Petersborg, hvor han
ligeledes blev fem Fjerdingaar (til Sommeren 1819),
optagen af Studiet af Russisk, Armenisk, Persisk,
Arabisk m. m., dernæst over Moskov og, under utallige
Farer og Anstrengelser, gjennem Kosakkernes og
Kalmukkernes ørkenagtige Lande til Astrakan (se Brevene
i Flors Haandbog). Spor af vore Forfædre traf han
naturligvis ikke paa disse Steder, »hvor omflakkende
Tatarer havde huseret for mange Hundredaar«; men hvor
Lejlighed bødes, udvidede han sine Kundskaber i
Sydruslands og Asiens Sprog. Længere og længere fjernede
han sig fra Civilisationen; han rejste over Kaukasus til
Tiflis, blev her i fire Maaneder og drog saa (i Marts
1820) videre, forbi Ararat ind i Persien. Paa Vejen til
Teheran blev han sparket af en Hest, og dette Uheld i
Forbindelse med det usunde Klima i det sydlige Persien
gjorde, at han egenlig under hele den følgende Del af
Rejsen (ja, omtrent for Resten af sin Levetid) var syg.
Ikkedesmindre fortsatte han sin eventyrlige Færd, han
besøgte Ispahan, granskede i Persepolis de gamle
Kileindskrifter, og endelig indskibede han sig i Buschehr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
