Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niels Mathias Petersen - Konrád Gislason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige, og hans Skildring af vort Modersmaals Skjæbne
gjennem Tiderne er endnu den Dag idag uundværlig -
ja den eneste fuldstændige, vi have, og, naar man
betænker, at Bogen snart er 60 Aar gammel, mærkværdig
lidt forældet. Blandt hans øvrige sproglige Værker
skal her endvidere fremhæves hans Danische Sprachlehre
für Deutsche 1830; men ogsaa i sit Hovedværk »Bidrag
til den danske Litteraturs Historie« giver han
lejlighedsvis Bidrag til Sprogets Historie; særlig med
Hensyn til Sprogudviklingen i det 18. Aarhundrede
indeholder Værket Oplysninger, der paa en fortræffelig
Maade supplere hans Sproghistorie. Det gamle Nordens
Aandsliv belyser han bl. a. i »Haandbog i den
gammelnordiske Geografi« (I. Del 1834), »Nordisk
Mythologi« (1849, 2. Udg. 1863) og i »Bidrag til den
oldnordiske Litteraturs Historie«, hvilket sidste Værk
udkom efter hans Død (1865), men desværre i en højst
uheldig Skikkelse, idet man næsten ordret har aftrykt
et efterladt Manuskript, som kun var Udkast til
Forelæsninger; ja end ikke de ofte forekommende
uudførte Perioder har man ændret.
N.M. Petersens Livsopgave var - som en tydsk
Forfatter (Th. Möbius) sandt og smukt har udtrykt
det - »ved Ord og Skrift atter og atter at vende
tilbage til sine Landsmænd mod Nord, og i den
nordiske Oldtid og deres eget Sprogs og Litteraturs
Skatte at vise dem den Kilde, som skulde forynge
og styrke dem og væbne dem mod den indtrængende
Tydskhed« [N. W. T. Bondesen: Små mindeblade om
N.M. Petersen, 1891].
N.M. Petersens Efterfølger som Professor i de
nordiske Sprog var (indtil 1886) Islænderen KONRAD
GISLASON (1808-1891). Flertallet af hans Værker ville
for det store Publikum stedse være lukkede Bøger;
allerede Titler som »Hljodstafr, hljodfyllandi (-
hljod-fyllendr), hljodfylling« eller »Om helrim
i 1. og 3. linie af regelmæssigt ’drottkvætt’ og
’hrynhenda’« ville sikkert være nok til at skræmme
de Fleste; hans Skrifter vare ogsaa paa enkelte
Undtagelser nær henvendte til Fagmændenes snevre
Kreds; men for denne vil han utvivlsomt i lange Tider
vedblive at staa som den paalideligste og grundigste
Kjender af de ældre norsk-islandske Haandskrifter og
Skjaldedigtene, og Læsere, der ikke selv ere Fagmænd,
vil følgende korte Redegjørelse forhaabenlig kunne
give en lille Forestilling om Betydningen af hans
videnskabelige Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
