Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konrád Gislason - Finnur Jónsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rasks isl. Grammatiker havde i alt Væsenligt skildret
det nulevende Islandsk, derimod havde han taget
mindre Hensyn til det ældre Sprog og næsten intet
til Sprogformen i de ældste islandske Haandskrifter
(fra omkring Aar 1200). Det er denne Mangel, Gislason
har oprettet: i en stor Mængde større og mindre
Afhandlinger, i en ufuldendt Grammatik (1858) og i
Hovedværket »Um frumparta islenzkrartungu i fornold«
(o: Om det oldisl. Sprogs Elementer d. v. s. Lyd),
Kbh. 1846, paaviser han ved en talrig Mængde
nøjagtige Citater fra de ældste Haandskrifter,
hvilket Udseende det ældste Sprog har havt,
og hvilke Love det har været underkastet. Fra
Haandskrifterne er Gislason naturlig bleven ført
til de endnu ældre Sprogmindesmærker, vi have i
Skjaldedigtene. Forstaaelsen af disse vanskelige
Digte er i dette Aarhundrede bleven bragt et
overordenlig stort Skridt fremad ved Sveinbjörn
Egilssons fortrinlige Ordbog over Skjaldesproget
»Lexicon poeticum antiquæ linguæ septentrionalis«
(Kbh. 1854-60); men Gislason er den Første,
der efter en større Maalestok har benyttet dem i
Sprogvidenskabens Tjeneste, idet han i en lang Række
Monografier (især i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed,
et Universitetsprogram 1877 og andet Bind af hans
Udgave af Njåla) ved Hjælp af Rim og Metrum i de
gamle Digte har givet talrige Bidrag til Belysning
af Nordens Sprogforhold i den førlitteraire Tid. Men
ogsaa med Hensyn til den textkritiske, exegetiske og
metriske Behandling af Skjaldedigtningen har Gislason
havt den største Betydning, særlig ved sine posthume
Værker »Udvalg af oldnordiske Skjaldekvad« (1892) og
»Efterladte Skrifter« (I. Bd. 1895). - En minutieus
Nøjagtighed, enestaaende sikker Sprogfølelse og en fin
Forstaaelse af den gamle Skjaldedigtnings Aand og Form
ere de Hovedegenskaber, som karakterisere Gislasons
Forfattervirksomhed. Endelig bør det fremhæves, at
Gislason. har besørget nogle fortræffelige Udgaver
af Sagaer (f. Ex. Njàla 1875) og har skrevet
en stor dansk-islandsk Ordbog (»Dönsk ordabok,
1851). (Levnetsskildring ved Finnur Jonsson i Arkiv
för nordisk filologi, Ny följd III).
Gislasons nærmeste Aandsfrænde blandt de Yngre er
nuværende Docent i nordisk Filologi Finnur Jonsson
(f. 1858), af hvis talrige Skrifter dog kun
Doktordisputatsen »Kritiske Studier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
