Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere Dansk - Kristen Jensen Lyngby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meddelelser fra Andre og derfor højst ufuldkommen
og inkonsekvent i den fonetiske Gjengivelse. Af
forholdsvis langt større Værd ere forskjellige
Fremstillinger af de Jydske Dialekter, blandt hvilke
de betydeligste skyldes Præsterne Ejler Henning
Hagerup (1817-63): »Om det danske Sprog i Angel«
(1854, 2. Udg. ved Lyngby 1857), David Ludvig Carl
August Varming (1816 -1884): »Det Jydske Folkesprog,
grammatisk fremstillet« (1862) og Johannes Georg
Elias Kok (1821-87): »Det danske Folkesprog i
Sønderjylland«, I-II (1863-67). Endelig maa vi nævne
den lille indholdsrige Bog: »Udsigt over de danske
Sprogarter« (1857) af Dr. phil. Niels Kristian Folmer
Dyrlund (f. 1826), hvis sparsomme Forfattervirksomhed
desværre staaer i et afgjort Misforhold til hans
grundige Kundskaber særlig i de lidet behandlede
sjællandske Sprogarter. En Dialektforsker af høj
Rang berøvedes os ved en tidlig Død i KRISTEN JENSEN
LYNGBY (1829-71), extr. Professor i nordisk Filologi.
Grundig uddannet i den sammenlignende Sprogvidenskabs
Methode (særlig saaledes som den blev udviklet af
Tydskeren Aug. Schleicher), med omfattende Kundskaber
i mange forskjellige Tungemaal, skred han til det
Arbejde, han havde sat som sit Livs Maal: at skildre
sin Fødestavn Jyllands Sprogarter, ikke ensidig m. H. t.
»mærkelige Ord«, men sete fra alle Sider, den fonetiske
saavel som den grammatiske og lexikalske. Til dette
store Værk samlede han i mange Aar Bidrag ved Rejser paa
Landet og optegnede sine Iagttagelser med sit eget
praktiske Alfabet for de jydske Lyd. Men et Slagtilfælde
afbrød ham midt under hans rastløse Arbejde, han fik kun
Lejlighed til at fuldføre Monografier som »Bidrag til en
sønderjysk sproglære (sprogartens forhold til de øvrige
danske, dens forgreninger; sproglære for Braderup)« 1858,
og »Udsagnsordenes bøjning i jyske lov og i den jyske
sprogart« (1863). Lyngby indskrænkede ikke sine Studier
til de jydske Dialekter: fra Sproghistoriens arkimediske
Punkt beherskede han alle Nordens Sprog og belyste dem i
Afhandlinger som »Den oldnordiske udtale« (Filol.
Tidsskr. II), »De oldn. navneords bøjning« (sst. VI),
Grundtrækkene af den danske og den svenske Sproglære (i
Indledningerne til Hammerichs »Danska läsestycken« (1865)
og »Svenske Læsestykker« (1867)), ofte under Titler, der
ikke lade os ane Artiklens rige Indhold; Hovedpunkterne i
den nordiske Sproghistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
