Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jakob Hornemann Bredsdorff - Karl Verner - Julius Hoffory
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til dansk Sproghistorie (især: »Om Sproget paa de
danske Øer i Begyndelsen af det 12. Aarhundrede«,
i »Blandinger fra Sorø« 183l, og ligesaa værdifulde
Forsøg paa Tolkning af de ældre Runeindskrifter, især
i Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du
Nord 1836-39), har Bredsdorff Betydning for Nutiden
ved sine to Smaaskrifter: »Prøve af en efter Udtalen
indrettet dansk Retskrivning« (1817) og »Om Aarsagerne
til Sprogenes Forandringer« (Roskilde Skoles Program
1821, paany udgivet af Vilhelm Thomsen 1886). I det
første af disse Værker gjør han nemlig et Forsøg paa
at gjengive dansk Talesprog ved Hjælp af en
selvkonstrueret Lydskrift, og i den sidstnævnte Bog
behandler han som Faktorer ved Sprogudviklingen:
Stræben efter Analogi, Magelighed, Organernes
Ufuldkommenhed m. m. altsammen Emner, som i høj
Grad beskjæftige den nyeste Tids Sprogforskere. Som
de betydeligste yngre danske Videnskabsmænd af den
nyere Skole maa nævnes Karl Adolf Verner (f. 1846,
d. 1896), Professor i slaviske Sprog ved Kjøbenhavns
Universitet, Johan Peter Julius Hoffory (f. 1855),
Professor i nordisk Filologi og almindelig Fonetik
ved Berlins Universitet, samt Kristoffer Nyrop (f.
1858), Professor i romanske Sprog, og Jens Otto Harry
Jespersen (f. 1860), Professor i Engelsk, begge ved
Kjøbenhavns Universitet.
Af disse har særlig KARL VERNER gjort sit Navn
verdensberømt. Omend hans Bidrag til Litteraturen
ere faa og smaa, saa har han dog, især ved sin geniale
Opdagelse af den indoeuropæiske Accents Indflydelse
paa de germanske Sprogs Konsonantsystem (»Eine
ausnahme der ersten lautverschiebung« i Zeitschrift
für vergleichende Sprachforschung XXIII) havt en
epokegjørende Indflydelse paa Sprogvidenskabens
senere Udvikling i hele Europa, hvilket blandt andet
har givet sig Udtryk ved, at Verner for sin lille
Afhandling fik tildelt den Boppske Prisbelønning af
Berliner-Akademiet og blev udnævnt til Æresdoktor af
Universitetet i Heidelberg.
Julius Hoffory vandt sig i den korte Tid, han kunde
virke som Videnskabsmand (han døde 1897 paa en
Sindssygeanstalt i Tydskland) et anseet Navn især
ved sine lydfysiologiske Afhandlinger, blandt andre
i »Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung«
XXIII og XXV, og ved sin Anvendelse af Fonetiken
til Forklaring af Sproget i de ældste islandske
Haandskrifter (Oldnordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
