- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1084

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Tauber - William Sørensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men nu var det Hvirveldyrene og Ormene, som han
arbejdede med. Han debuterede med et lille Arbejde
»Om et hidtil ikke bemærket Forhold ved Pungabernes
Tandskifte«, 1872, og samme Aar udkom hans »Om
Tandsæt og Levemaade hos de danske Flagermus og
Insektædere«, en prisbelønnet Besvarelse af
Universitetets naturhistoriske Opgave for 1869. En
tredie Afhandling »Om Hønseæggets Befrugtning i
Æggelederen« blev prisbelønnet af Videnskabernes
Selskab, hvorimod »Om Tanddannelse og Tandskifte
hos Hvirveldyrene. Iagttagelser og Bemærkninger«,
optaget i Naturhist. Tidsskr. 3. B 1875, ikke skaffede
ham den forønskede Doktorgrad, hvilken Begivenhed i
sin Tid gav Anledning til megen Strid ogsaa indenfor
Universitetet. Vigtigere end disse Arbejder ere dog
hans Undersøgelser over Ormene, navnlig den sidste:
»Undersøgelser over Naidernes kjønsløse Formering«,
et flittigt og smukt Arbejde med 3 Tavler, 1875, som
dog ikke fuldtud vandt Anerkjendelse som Besvarelse
af Videnskabernes Selskabs Prisopgave.

WILLIAM SØRENSEN (f. 1848) har trods sine mindre
gunstige Livsforhold med Mangel paa Otium leveret et
betydeligt Bidrag til dansk Zoologi. Hans Arbejder
vedrøre fortrinsvis to saa forskjellige Dyregrupper
som Edderkopperne og Fiskene. Som henhørende til
den første Gruppe ville vi først nævne »Bidrag
til Phalangidernes Morphologi og Systematik samt
Beskrivelse af nogle nye herhen hørende Former«,
1873, et systematisk Arbejde over disse under Navn
af Meiere saa velkjendte Edderkopper. Vigtigere
end denne Afhandling er dog hans »Om Bygningen af
Gonyleptiderne, en Type af Arachnidernes Classe«,
med 2 Tavler, 1879, en Afhandling, som er ikke mindst
mærkelig derved, at Forfatteren paa et saa fjernt Sted
som Paraguay, uden nogen Forbindelse med Omverdenen,
har havt Energi nok til at benytte Lejligheden og med
meget ringe Hjælpemidler underkaste denne tropiske
Meierform en indgaaende Undersøgelse og vinde smukke
nye Bidrag til Leddyrenes Anatomi. S. har i det Hele
taget anvendt megen Flid paa Studiet af disse Dyr,
og ved at sammenbringe Materiale fra alle Egne af
Troperne er det lykkedes ham at skaffe et overordenlig
stort Stof tilveje (hvoraf iøvrigt ogsaa vort Museum
har høstet stor Fordel) til Kundskab om denne saa
interessante, noget barokke Meierform. Vi skulle
kun nævne hans »Opiliones Laniatores (Gonyleptides
W. S. olim) Musæi Hauniensis«, 1884. Bestemmelsen af
de danske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free