Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Nissen Viborg - Martin Vahl - Johan Jakob Paul Moldenhawer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en virksom Mand i administrativ Henseende og særlig
interesseret for de praktiske Sider af sin Videnskab,
hvorom hele hans ikke ringe Skribentvirksomhed giver
Vidnesbyrd; han har neppe forfattet nogen Afhandling
af rent theoretisk Indhold og kan derfor ikke nævnes
blandt dem, der have bidraget væsenlig til Botanikens
videre Udvikling; men han har bl. a. skrevet een
mærkelig Bog, nemlig: »Forsøg til systematiske danske
Navne af indenlandske Planter«, Kbhvn. 1793, hvortil
Prof. Abildgaard skrev Fortalen. De heri forekommende
nye Navne, som altsaa ere dannede af Viborg, bruges
tildels endnu; saaledes: Kogleax, Stenfrø, Krumhals,
Frøstjerne, Læbeløs, Kortlæbe, Tvetand, Skjolddrager,
Poselæbe, Bladhat, Rørhat; andre ere atter forsvundne
af Lærebøgerne, f. Ex.: Bællegjemmer, Kvindelyst,
Dyndkryb, Salting. Andre af hans Skrifter handle om
økonomisk vigtige Planter, saasom Pil, Boghvede,
Kærmysse, engelske Kartofler m. fl., navnlig om
Dyrkning og Anvendelse. Den praktiske Viborgs
Efterfølger blev den videnskabelige Theoretiker
Martin Vahl (II. S. 297-98), der kun publicerede rent
videnskabelige Sager, altsammen Beskrivelse af nye
Slægter og Arter, især fra fjerne Egne; han var
sikkerlig vor største Systematiker, og vi have
endnu en stor Mængde Manuskripter fra hans Haand i
botanisk Haves Bibliothek. Vahl var Medstifter af
Naturhistorieselskabet, der imidlertid gik ind samme
Aar, som Vahl døde. Alle hidtil omtalte Botanikere
tilhøre den rent deskriptive Retning i Naturhistorien,
der florerede saa stærkt i Slutningen af forrige
Aarhundrede og langt ind i dette, og som væsenlig
var fremkaldt ved Linné. For Botanikens Vedkommende
har denne Retning frembragt en utallig Mængde,
vel i og for sig vigtige, men særdeles kjedelige
Artsbeskrivelser, i hvis latinske Ensformethed
ikke nogensomhels Dæmring af en biologisk eller
fysiologisk Videnskab kaster den svageste Lysstraale;
i vor Litteratur i hvert Tilfælde slet ikke.
En hel anden Retning tilhører JOHAN JAKOB PAUL
MOLDENHAWER (1766-1827), Professor botanices
i Kiel. Hans interessanteste Arbejde er »Beyträge
zur Anatomie der Pflanzen«, 1812, en i mange
Henseender grundig og ypperlig, stor Bog med
mange Tavler, der tjene til at oplyse Planternes
Cellebygning paa mange Omraader. Udrustet med et
udmærket Mikroskop og i Besiddelse af rigtig udtænkte
Methoder lykkedes det Moldenhawer ved sin Flid og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>