- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
1105

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Theodor Vaupell - Johan Martin Christian Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den filosofiske Doktorgrad 1859, at han væsenligst
ernærede sig som Lærer (i v. Westens og Frk. Zahles
Instituter), samt at han ved enkelte Lejligheder
havde holdt offentlige Forelæsninger ved Universitetet.
Vaupell elskede sit Fødeland og beviste det i Gjerning.
Han gik som Frivillig med i Krigen 1848, men blev
ulykkeligvis allerede Trediedagen efter saaret i Slaget
ved Slesvig; som Krøbling vendte han hjem med Tabet af
venstre Arm, og det Mærkelige er, at hans botaniske
Arbejder, hvoraf de fleste krævede Hændernes Medhjælp,
først bleve til efter den Tid. Vaupell kan nemlig siges
at være vor første Plante-Anatom siden Moldenhawers
Dage; hans Arbejder vare meget paaskjønnelsesværdige
og maa citeres endnu. Det Fædrelandssind, som lod
Vaupell drage i Felten, var ogsaa medvirkende ved
hans aandfulde, af Kjærlighed til Emnet i høj Grad
besjælede Studier over de danske Skove; Vaupell
tør vel kaldes den Første, som gjorde opmærksom paa
Egens og Bøgens Kamp, og det er ikke alene hans Bog:
»De danske Skove«, 1863, men ogsaa talrige mindre
Afhandlinger af ham om samme Emne, som indeholde hans
Udvikling af denne Tanke. Ogsaa vore Tørvemoser har
Vaupell ivrig studeret, hvorved han forøvrigt kom i
Strid med Steenstrup, som havde leveret banebrydende
Arbejder paa dette Omraade. Sammen med Lütken og
Fogh havde Vaupell stiftet »Tidsskrift for populaire
Fremstillinger af Naturvidenskaberne«, der i den lange
Aarrække, hvori det under noget vexlende Redaktioner
udkom (lige til for faa Aar siden) har været det
populaire Organ for »Naturhistorisk Forening«
og mægtig bidraget til Oplysningens Fremme. I den
videnskabelige Systematik har Vaupell intet Arbejde
leveret, men han bør nævnes som Forfatter til en
meget udbredt og mange Gange oplagt Skolelærebog i
Planterigets Naturhistorie (1. Opl. 1854).

JOHAN MARTIN CHRISTIAN LANGE er født paa Ødstedgaard
ved Fredericia i 1818, blev Student i 1836, og efter
at have været Lærer i Naturhistorie ved forskjellige
Skoler samt i Botanik ved Veterinairskolen, var han i
1851-58 Assistent og Bibliothekar ved botanisk Have,
for hvilken han dernæst i tyve Aar (1856-76) fungerede
som konstitueret Direkteur. Allerede fra 1858 var Lange
Docent i Botanik ved Veterinair- og Landbohøjskolen,
og i 1877 udnævntes han til Æresdoktor ved Upsala
Universitet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/1145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free