Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Georg Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vel er hans bekjendte Doktordisputats: »De mangano«,
1820, ligesom enkelte andre mindre Arbejder af ham af
kemisk Indhold, og vel afhjalp hans »Lærebog i
Stoffernes alm. Chemi«, 1842, dengang et føleligt Savn
i vor Litteratur; men Kemien var dog for Forchhammer
kun en Hjælpevidenskab, som han, ganske vist i
udstrakt Maalestok, anvendte dels i tekniske, dels i
mineralogiske Øjemed, dels og især i Geognosiens og
Geologiens Tjeneste. Af Forchhammers kemisk-tekniske
Arbejder har hans Afhandling »Om Midlerne til at
bestemme Mængden af de organiske Bestanddele i Vandet«
(Vid. Selsk. nat.-math. Skr. 5. Række, 2) en særegen
Betydning, idet den ene af de her angivne Methoder
i noget ændret Skikkelse siden har faaet en meget
udstrakt Anvendelse. Af hans kemisk-mineralogiske
bør: »En Række Undersøgelser af islandske og
færøiske Mineralier« (Vid. Selsk. Overs. 1842)
særlig fremhæves. Af hans kemisk-geologiske ere
»de fortrinligste og genialeste«: »Ueber die
Zusammensetzung der Porcellanerde und ihre
Entstehung aus dem Feldspath« (Poggendorffs
Annalen 35), »Undersøgelse over Topasens kemiske
Sammensætning« (Vid. Selsk. Overs. 1843) og:
»Om den Indflydelse, som Vandplanterne, navnlig
Tangarterne, have paa Dannelsen af Jordens Overflade«
(Skand. Naturf. Forh. 1844). Herhen høre ogsaa de
betydelige og omfangsrige Undersøgelser, han foretog
over Søvandets og navnlig Kogsaltets Indflydelse
i geologisk Henseende, og hvorimellem især hans
Afhandling: »Om Søvandets Bestanddele og deres
Fordeling i Havet« 1859 (Universitetsprogr.) med
flere Fortsættelser vandt stor Anerkjendelse. Men
Forchhammers Hovedfortjeneste er dog, at han
skabte Danmarks Geognosi, der før hans Tid
næsten var et terra incognita. Hans vigtigste
og epokegjørende Arbejde i denne Retning, og som
udelukkende var baseret paa egne Undersøgelser,
er »Danmarks geognostiske Forhold, forsaavidt som
de ere afhængige af Dannelser, der ere sluttede«,
1835 (Universitetsprogram); men baade forud for
og især efter denne Hovedafhandling gaaer en meget
betydelig Række geognostiske Arbejder, der omfatte
ikke blot mange Enkeltheder for det egenlige
Danmarks Vedkommende (saaledes det nyere Kridt,
Brunkulformationen og den af ham saakaldte
Rullestensformation), men vide Strækninger af de
omliggende Lande (England, Skotland, Shetlandsøerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
